I dag skal hele familien deltage i Fejø store fastelavnsfest. Her kommer næsten alle: bedsteforældre, voksne, børn og babyer. Alle børn og mange voksne er klædt ud og der er fyldte tønder, bagerboller og gamle sanglege til spillemandsorkester for alle fastelavnspengene.
Endnu vakler jeg mellem at klæde mig ud som sokkemonster eller drage. Vi får se om formiddagen overhovedet levner mig tid til at rimpe noget sammen.
I morgen vender jeg frygteligt tilbage på bloggen med årets sidste fastelavnsindlæg. Som sædvanligt har jeg slet ikke fået tid til at skrive alt det jeg ville, men resten må så vente til næste år.
Rigtig god fastelavnssøndag til alle.
Rigtig god fornøjelse, jeg håber i får en dejlig dag med mange farvestrålende dragte, gode fastelavnsboller og sjov for børnene.
PS. sokkemonster lyder sjovt ;-)
Posted by: Mrs Cakeaholic | February 22, 2009 at 10:58 AM
Tusind tak og i lige måde. Håber, at det blev en god søndag.
Posted by: Elizabeth H. | February 22, 2009 at 07:09 PM
Jeg håber, I havde en dejlig fastelavnsfest - og at du var et gruopvækkende sokkemonster eller en drage ;-)
Posted by: Madame | February 23, 2009 at 09:39 AM
Kære alle. Tak for ønskerne. Det var som altid en rigtig fin fest med god stemning for både børn og voksne. Detsværre havde jeg ikke så meget tid til at lave kostume så da jeg fandt en dragehat måtte sokkemonstret vige pladsen. Men næste år, der vil jeg være det altfortærende sokkemonster...
Posted by: Marina | February 23, 2009 at 06:13 PM