Jeg lod tekst være tekst og løb ud i den grå tåge for årets første fuglekoncert kan man ikke gå glip af. Haven var grå, hyldet i dis og støvregn, men underet var ikke indbildning. Overalt omkring mig sang fuglene. Der var mange territoriale pip, men også ægte forårs sang fra træer og buske.
Min tyste have, hensunken i vinterdvale var med et trylleslag forvandlet til forårets koncerthus.
Tænk hvor kan man være heldig. Selv den tristeste dag kan forgyldes af et pludseligt mirakel.
Der er (næsten) ikke noget så dejligt, som årets første fuglekoncert. Det er, som om man selv vågner af sin dvale...
Posted by: Annette | February 06, 2009 at 10:37 AM
Det er den slags oplevelser, jeg virkelig savner ved at bo i storbyen. K.
Posted by: Hende med vind i håret | February 06, 2009 at 02:08 PM
Det har vi til gode endnu, her hvor jeg bor. Men åh hvor jeg glæder mig!
Posted by: Anne | February 07, 2009 at 12:15 AM
Ja, er det ikke skønt, at fuglene er lydeligt på banen igen! Jeg hørte også masser af kvidder forleden morgen, da jeg cyklede til stationen i tusmørket. Skønt!
Og ... god vinterferie!
Posted by: Bente | February 07, 2009 at 09:05 PM