Kreative børn

Badut er en blog med fokus på kreative ideer til børn og voksne. Her kan du se masser af ideer til kreative børn og nedenfor skriver jeg lidt om hvor forskelligt kreativit talent kan udfolde sig: 

Her i huset er det også sådan, at det eneste tidspunkt hvor der bliver ryddet op uden brok er to timer efter fornuftig sengetid. Så står man derude og lytter ved døren og ved ikke helt om man skal gå ind og jage i seng eller om man skal fryde sig over at arbejdet bliver gjort og liste af igen uden at forstyrre.

I går aftes var det ikke værelserne der blev ryddet op, men dilemmaet var lidt det samme. På den ene side var det faktisk sengetid. På den anden side sad alle tre unger på én gang omkring tegnebordet og arbejdede koncentreret med hvert sit. Tilmed sad de der i største harmoni og delte uden diskussion sakse, lim og kasser. Især det sidste er et særsyn for mine børn, der ellers gerne deler alt muligt, kan slås i ugevis om en særlig attraktiv kasse, lige indtil faren uforvarende tramper den flad og smider den ud.

Nå men i går kunne jeg simpelthen ikke nænne at jage dem i seng før de alle tre var færdige men hvert sit og til alt held tog det faktisk ikke mere end en time og afstedkom ingen overtrætte børn så det var ren succes.

 

Min ældste pige på ni år lavede denne bil med sindrig holdemekanisme på bagsiden. Til bilen høre en historie, men den vil hun ikke have at jeg genfortæller og det må jeg respekterer.

 

Min søn på syv år lavede denne opfindelse, der er en tandfe pengekasse. Da min ældste datter begyndte at tabe tænder for et par år siden troede ungerne lidt modvilligt på tandfeen og vi tilbragte mange sjove stunder med at snakke om hvordan det hele mon rent praktisk lod sig gøre og hvad tandfeerne dog gjorde ved alle de tænder. Min søn, der nu er i den alder hvor han snart er helt tandløs, nægter som oftest at forholde sig til tandfeen, men alligevel opfandt han i går aftens denne kasse som gave til sin storesøster. Kassen løser en del af de problemer vi engang diskuterede. Her er et særligt opbevaringssted til tanden, ind og udflyvningshuller til tandfeen og nok allervigtigst et vekslested hvor tandfeen kan udøve magi og omdanne tanden til klingende mønt, der herefter kan rulle gennem nøje udtænkte huller og ned i en opsamlingskasse.  Kassen er naturligvis komplet med tegnet brugsanvisning til tandfeen.  

Min yngste datter der fyldte tre i november nåede at lave to ting.

Den første ting er en sommerfugl limet sammen af to stykker papir og med en lille tegning af hende selv midt på. Den tilhørende historie går selvfølgeligt ud på at hun er ude at flyve på sommerfuglen. Hun lavede en næsten tilsvarende i går morgens på vej ud af døren som jeg beundrede meget og tiltuskede mig i bytte for et stykke pålægschokolade. Havde jeg ikke gjort det var sommerfuglen endt som gave til bedsteveninden der får store dele af min datters produktion.

Den anden ting er formodentligt inspireret af de to stores arbejde med kasserne for det er lavet af papkasse rester. På den ene side er der et hus:

 

På den anden side er der en skov med tilhørende pige der kan gå tur i skoven og bo i huset:

 

Nu spørger den tålmodige læser muligvis sig selv hvor jeg vil hen med denne lange udredning og jeg iler med at fortælle at jeg faktisk har en pointe.

Jeg får mange mails fra mennesker der gerne vil have at jeg skriver mere om hvordan man fremmer kreativitet i børn og det er tit svært for mig at svare for jeg er ikke ekspert og jeg har ikke noget fint skema jeg kan udlevere. Imidlertid har jeg en del holdninger der alle basere sig på min mavefornemmelse og når der nu byder sig en oplagt mulighed vil jeg prøve at formulerer en af disse fornemmelser.

Hvis man vil arbejde med børns kreativitet tror jeg det er alfa og omega at man tager udgangspunkt i det enkelte barn. Alle børn er kreative men deres kreativitet kommer til udtryk på vidt forskellige måder.

De fleste der ser mine børn arbejde ved tegnebordet roser min lille pige til skyerne og det er rigtigt at hendes tegnefærdigheder er meget udviklede for en treårig. Mange roser også min ældste datters evne til at tænke nyt. Der er derimod ikke ret mange der kan se at de ting min søn laver er fantastiske på deres egen måde. Han tegner slet ikke så godt som sine søstre og kan også have vanskeligt ved at klippe nøjagtigt ud, men hans kreativitet ligger et helt andet sted. Min søn laver opfindelser og historier og hos ham kan kreativiteten ikke aflæses i det færdige produkt, men derimod i selve processen. Det er hverken ringere eller bedre end det hans søstre gør det er bare anderledes.

Mine tre børn repræsenter tre forskellige typer kreativitet.

Min yngste datter er meget dygtig og meget opsat på at forbedre resultatet. Hun vil målrettet tegne den samme tegning igen og igen og igen og hver gang forbedre den. Først når hun syndes den er god nok vil hun gå videre til noget andet. I øjeblikket arbejder hun meget med saks og tape. Hun tegner en tegning, klipper den i småstykker, limer den sammen på nye måder, ruller den ind i et nyt stykke papir og taper det hele sammen i en klump.  Resultatet er selvsagt ikke særligt kønt i en voksens øjne og når jeg ser hvilke tegninger der bliver ødelagt i processen kan det nogle gange godt være svært ikke at gribe ind. Alligevel er det jo lige præcis hendes arbejde med at klippe og lime der pludseligt får hende til at lave en sommerfugl.

Min søns kreativitet er helt anderledes. Som jeg har set det hos mange drenge er resultatet underordnet processen. Når han tegner en tegning tegner han en historie, ikke som beskueren bagefter vil opleve den, men som han selv oplever den mens han tegner. På den måde vil hele historien ofte ligge i lag i den samme tegning: ridderen drager ud, møder et monster og slås med monstret, alt sammen ovenpå hinanden i samme tegning. På samme måde er alle hans mange opfindelser først og fremmest kreative i deres proces. Intet af det han har udtænkt har endnu virket efter hensigten, men han har ofte tænkt helt nyt og fantastisk.

Min ældste datter kan finde løsninger på enhver udfordring. Hun vil meget ofte gøre tingene på nye måder og det er kendetegnede for det hun gør at det meget ofte virker. Fra hun var omkring fem år har jeg spurt hende til råds og ofte haft gavn af hendes svar. Samtidigt er hun meget opmærksom på modtageren af hendes kreative arbejde. Hvis hun tegner en historie vil hver scene have sin egen tegning så beskueren kan følge historien. Hun har tegnet sammenhængende historier fra hun var tre år, men fordi hun har svært ved at stave er hendes selvtillid dalet i en grad så hun ikke længere vil have at andre hører hendes historier. Her repræsenter hun et typisk pigefænomen hvor andres holdninger bliver så vigtige at de påvirker kreativiteten.

Fordi børnene er forskellige skal de også stimuleres forskelligt og de skal anerkendes for forskellige ting. Ofte tror jeg at drenges kreativitet bliver overset fordi resultatet ikke er så beundringsværdigt som pigernes og det er et problem for kreativitet trives kun hvor den bliver vandet med masser af anerkendelse.  I modsætning til holdningen på bjerget mener jeg at det er fint at rose en god tegning, men man skal jo rose det rigtige. Hvis tegningen er tegnet for beskueren og er virkelig flot er det det man skal bide mærke i, hvis det derimod er den bagvedliggende historie der er vigtig må man give sig tid til at høre historien og så rose tegningen. Det er ikke altid nemt men der er ikke andet at gøre end at vove forsøget.

Comments

[Frk. Vestergaard]

Tak for dette indslag. Spændende at læse. Jeg tror du har ret med hensyn til hvorfor drenges kreativitet bliver lidt overset. Men jeg elsker altså de historier, der følger med. Elsker at se den proces, hvor der skabes fortællinger mens produktet bliver til. Elsker altså den tandfe-æske. Skønt fundet på.

[lis]

Hvor er det et spændende indlæg du har skrevet. Passer så godt sammen med det vi ser ved vores børn ( 2 piger og en dreng) Jeg bider især mærke i det du skriver om din søns kreativitet - samme "probem" har vi, og det bliver påtalt ved alle forældresamtalerne. Lige meget hjælper det, at jeg prøver at fortælle og fremhæve hans proces - som jeg er mægtig imponeret over og ser som et meget stærkt træk at have. (Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro at det var min søn du skrev om) Tak - dette vil jeg lige gemme.

[Lotte]

Underligt, for jeg har haft tanker i nat, som vækkede mig på en 'postiv' måde, altså en vækkelse i mere end een forstand,
og lige netop det, du skriver her, kan jeg sætte i forlængelse af mine tanker. Tak fordi du deler ud! Det er meget værdifuldt.
!
:-)
Meget spændende at læse.

[Marina]

Tak for de fine kommentarer. Da jeg havde skrevet det kunne jeg pluselig se at det var blevet meget langt og jeg tænkte at der næppe var nogen der ville læse det til ende så det er dejligt at I både har læst og kommenteret. TAK.

[Marina]

Frøken Vestergaard. Tak jeg syndes også kassen er fantastisk og at den så tilmed er lavet som gave til storesøsteren gør mig rigtig glad.

[Marina]

Kære Lis. Jeg ser det samme hos mange drenge og nogen piger og det er lige præsis den stærke kreativitet der ligger i processen jeg gerne ville fremhæve. Når de ikke kan se det i skolen er det jo detsværre fordi processen ofte er lidt usynlig. Man kan kun se den når man er tæt på barnet og oplever selve skabelsen og det har de ikke ret tit tid til i skolen. Som forældre tror jeg imidlertid ikke at vi skal være så kede af det for jeg er sikker på at den kreativitet med tiden vil blive indarbejdet i ting der faktisk giver resultater og når man ser på voksne så kan man jo ikke ligefrem hævde at kreative mænd er undrerepræsenteret. Vi forældre må bare gøre os umage for at støtte op om netop den reativitet som vores børn nu har og måske kikke efter steder hvor den kan blomstre.

[Marina]

Kære Lotte. Tak så mange gange. Jeg måtte straks hjem til dig for at læse nærmere om den dobbelte vækkelse og du skriver så smukt og med så mange følelser mellem linjerne at jeg blev helt beæret over at du kunne bruge noget jeg havde skrevet.

[Ellen]

Det var dog en fantastisk indsigt du har i dine børn - og for søren da en forståelse for de tanker og processer, der må fare rundt i hovederne på de små poder.
Du har sat en masse tanker i gang hos mig og har fået mig til at se nogen ting omkring mine to børnebørn.
Ikke fordi der er problemer der, men den med drenge og piger...
Tak Marina - verden ville være et bedre sted at leve i, hvis vi havde nogle flere som dig.

[Anne]

Wow! Sikke et indlæg!
Det var meget spændende læsning, og jeg er endnu en af dem der kan nikke genkendende til beskrivelsen af drengenes kreativitet, som ligger i processen - det kunne i den grad også være min søn.
Før jeg gik på barsel (og sagde mit job op på grund af den lange transporttid), arbejdede jeg i et hus for børnekultur, hvor vi blandt andet havde et stort atelier. Det var utroligt tankevækkende at opleve, hvor mange forskellige måder børns kreativitet kommer til udfoldelse på. Og hvor mange forskellige måder deres medbragte voksne forholdt sig til den på, ikke mindst.
Min tidligere arbejdsplads kan i øvrigt besøges her: www.kolding.dk/nfb - og er absolut et besøg værd i den virkelige verden!

[Marina]

Kære Ellen. Hvor er du sød. Tak. Det med at forstå sine børn er slet ikke nemt. Jeg forsøger hele tiden at se både dem og deres venner som de individer de er (ligesom jeg iøvrigt forsøger det med voksne), men mennesker har mange lag og nogen gange er jeg længe om at opdage noget vigtigt. Der er ikke andet at gøre end at blive ved med at holde sig åben i forhold til børnene.

[Marina]

Kære Anne. Det var dog en fantastisk arbejdesplads. Var det ikke svært at sige op? På den anden side må det jo også være fustrende at arbejde med børns krativitet hele tiden og så bruge så lang tid på transport at man aldrig har tid til at være sammen med sine egne børn. Nå jeg er sikker på at du finder et nyt dejligt job tættere på der hvor du bor.

[Trine]

Jeg melder mig i koret! Tak for et skønt indlæg!!! Jeg havde præcis tanken om, at det var alt for langt, og at jeg nok ikke fik læst det til ende, men det ene ord tog bare det andet og blev mere og mere spændende... Du har åbnet mine øjne og det skal du have stor tak for. Jeg har altid lyttet til historien bag værket, der -som du skriver- oftest er det mest imponerende, men jeg har nok været for fokuseret på resultatet og har blandet mig lidt for meget. Det skal være slut! Det er jo hans værk, ikke mit!!!
Er der mulighed for at tilmelde sig en form for nyhedsbrev fra din blog? Jeg synes ikke, jeg kan se det nogle steder!!

[Marina]

Kære Trine. Tak for din kommentar som gjorde mig glad.

Ja det er et meget langt (også for langt) indlæg, men alligevel er det et af de indlæg der oftest bliver citeret og brugt af andre så måske rør det i sin umiddelbarhed ved noget mange kan bruge.

Badut er ikke helt som andre blogs (endnu). Jeg er ikke på facebook, udsender ikke nyhedsbreve og har ingen liste hvor man kan melde sig som faste læsere. Alligevel har Badut mange læsere der kommer forbi hver dag og det har været et helt bevidst valg fra min side at tingene skulle være sådan. I øjeblikket revuderer jeg lidt min indstilling fordi jeg får mange forespørgsler som din og måske ender det engang i det nye år med at Badut i en eller anden form vil tilbyde faste læsere bedre forhold.

[Trine]

Nej,nej, nej... Det var overhovedet ikke for langt. Med dine skriveevner, vil du kunne få ligegyldige valutakurser gjort spændende. ;0)Jeg nød at læse hvert eneste ord!
Lyder herligt med dine overvejelser for det kommende år, bare du ikke "nøjes" med at gå på facebook, for der bevæger jeg mig ikke hen.. =0)