Noget for pengene

I går var det min tur til at kører teaterpigerne til drama i Maribo. Mens de øvede på teateret sod jeg i Fakta og kikkede på nogle søgræs kurve som jeg godt kunne bruge i mit bryggers. De var i forskellige størrelser, men kostede det samme.

En dame kom hen og kikkede med. Venligt sagde jeg, at de alle sammen kostede det samme og så udbrød damen spontant: ”så gælder det om at finde den største”. Jeg tror jeg så lettere perpleks ud og pippede noget om at det vel kom an på formålet, for pludseligt midt i Faktas uskønne lys, begyndte hun at fortælle mig en historie om hendes bedstefar.  Bedstefaren handlede i Daells Varehus pr. postordre og selvom han var en lille mand så købte han altid kameluldsutter i den største størrelse, for på den måde fik han jo mest for pengene.  

Den historie og damen der gav lidt af sig selv midt mellem spotvarer og havregryn, varmede mig hele den råkolde ventetid.

Comments

[Madame]

Åh, sikke en skøn historie med kameluldsutterne! Ak ja, hvordan har de mon været at gå i ...
Du oplever da noget i Fakta :o)

[Marina]

Kære Madame. Det er nu ikke så tit jeg oplever noget i Fakta og det er måske netop derfor jeg blev så glad. Fordi det var helt uventet og bare sådan: en god historie, et farvelsmil og ikke mere. Hvis folk elelrs taler til en i Fakta plejer det jo at være folk der ikke er til at ryste af sig bagefter.

Jeg tænkte selvfølgelig straks på dig fordi du har skrevet om Daels Varehus.