De fleste år pynter vi fastelavnsris en uge inden fastelavn sådan at vi kan glæde os over de flotte ris i en hel uge. I år er et eller andet gået galt for det er først i dag, fem minutter i morgenrisning, at vi er kommet i gang. Derfor er billedet af fastelavnsriset med pynt min yngstes fra sidste år.
Ungerne og jeg har faste traditioner for pynten på fastelavnsriset. Der skal være en maske, en sort kat og silkepapirs kvaster.
Tilføjet 2021: KLIK HER FOR GRATIS AT UDSKRIVE ET ARK MED FASTELAVNSPYNT PÅ MIN NYE BLOG
Fastelavnskat:
Mens børnene er små klipper jeg sorte katte i to dele, krop og hoved. Herefter kan barnet selv lime de to dele sammen og tegne øjne og mund. På den måde bliver det deres kat uden at det helt mister genkendeligheden. Efterhånden som børnene er blevet større er de begyndt at lave deres egne katte. Nogle gange klipper de dem selv i to dele som de limer sammen, andre gange tegner de en kat og sætter den flot op på pap.
Fastelavnsmaske:
Maskerne laver vi efter et system jeg fandt på at min store pige var lille og gerne selv ville tegne sin maske. Fordelen er at selv små børn kan skabe fantastiske og personlige masker. Det eneste man helt kan gøre forkert er faktisk at være for perfektionistisk. Klik her for anvisninger på fastelavnsmasken.
Silkepapirs kvaster:
Et fastelavnsris er ikke rigtigt før det er blevet pyntet med flotte pomponer i silkepapir.
SE HVORDAN DU LAVER SILKEPAPIRKVASTER HER
Når det hele er tørret og klar bindes det på ris af friske birkegrene.
Natten til fastelavnssøndag pynter jeg med chokolade og bolsjer i fint papir, eller med disse små slikposer.
Hei! Takk for koselig kommentar paa bloggen min! Det ble jeg GLAD for!
Saa fint dere pynter til fastelavn:) Det er mer en tradisjon i Norden enn her i Spania hvor vi bor! Her er det derimot karnevalstid naa! Synd jeg er hoygravid og ikke har riktig energien til aa delta... Men neste aar skal jeg derimot forsoeke aa delta:)
Ha en super loerdag og fastelavn/Klem Heidi!
Posted by: Heidi Margrethe Wangen | February 21, 2009 at 06:06 PM
Hej Marina, tak for dette indlæg. Jeg havde da helt glemt denne skik med fastelavnsris. Det bruges ikke hernede - men hvad ikke er, kan da nå at blive. Det vil jeg have indført!
Ikke i år, det kan jeg ikke nå - vores fest er på tirsdag, men jeg skriver det bag øret og husker det forhåbentlig næste år!
Posted by: Berliner brosten/Gitte | February 21, 2009 at 06:50 PM
Kære Heidi. Karneval kan man da ikke klage over det er endnu festligere end fastelavn. Du har ret fastelavn fejres kun i skandinavien og vistnok ikke allevegene. Fastelavnsriset er vistnok kun dansk (men muligvis også udbredt i gamle danske områder er der nogen der ved det?). Rigtig dejlig søndag til dig og din familie.
Posted by: Marina | February 21, 2009 at 09:15 PM
Kære Gitte. Det må du da gøre. De vil elske det. Særligt hvis de får slik på. Men det kan godt være at du ikke skal fortælle dem at man i gamle dage risede hinanden og husdyrene for at øge frugtbarheden for jeg ved ikke om det falder heldigt ud hvis de begynder at rise hinaden.
Posted by: Marina | February 21, 2009 at 09:17 PM
Jeg haaber der kommer billeder af dette aars ris ogsaa. Jeg kan huske vi ogsaa lavede fastelavnsris som boern og vi elskede det!
Posted by: Tina - omme i London | February 21, 2009 at 10:43 PM
Håber I får en rigtig hyggelig fastelavn - med nogle flotte ris ;-) . Det er nu en rigtig fin tradition, det samme er udklædningen. Den savner jeg en smule (men ... også kun en smule!), at min datter er vokset fra. Men alle de gamle dragter fik jeg da 'udstillet' på bloggen forleden ;-) .
Fortsat god weekend!
Posted by: Bente | February 21, 2009 at 11:04 PM
Hej og tak for kommentarer på min blog.
Dejligt andre synes om det man beskæftiger sig med....
Fint med fastelavns ris...vi i Danmark tager der jo som en selvfølge...
Knus fra
Karen
Posted by: Karen | February 22, 2009 at 12:14 AM
Du sender mig tilbage til min egen barndom - det er rigtig hyggeligt at tænke på, hvordan jeg også lavede flotte pomponer. Dejligt at du følger traditionerne og giver dine børn noget med i livet, som de kan give videre til deres egen børn :O)
Er det søndag morgen, man bliver riset op? Hvis det er, så er I sikkert lige blevet riset nu :-)
Posted by: Madame | February 22, 2009 at 07:41 AM