ABC

Alene midt i himlens lys

Blandt horisontens klippefaste skyer

Cirkler en musvåge

Dovent på udkik

 

Ellers ligger verden stille

 

Forsigtigt er livet lidt til stede

Gennem det jeg tør drømme

Husker jeg hvordan det kan være

Inden alt ting stivner

 

Jeg står yderst på klinten med ansigtet åbent

Kaster blikket over havets mosaik

Lader vinden lege mig let

Men er ikke en fugl

 

Noget af livet sidder i de manglende vinger

 

Over mig er vinden et lokkende løfte

Prøvende strækker jeg ud

Rækker øjeblikket drømmen om min død

Sanser sekundets flugt

 

Tøver så

 

Under mig er havet uden et plask

Vingerne bar ikke

Yderst i himlen forsvinder solen

 

Ærgerligt at erkende men

Ønsket om saglig flyvning

Åbner ingen himmel

--------------------------------------------------

 

Billedet af klinten er taget en kold vinterdag på Skalø. Skalø er en lillebitte ø der er forbundet til Fejø med en dæmning.

---------------------------

Comments

[Vita]

wow!
mere!!!!

[Gitte]

Altså det er da helt fantastisk skrevet. Elsker digte, elsker billedsprog, elsker stemninger, der kun kan beskrives metaforisk, så man føler det uden at kunne beskrive det med egne ord. Har du flere? Dejligt på en søndag aften at læse dette. Kh. Gitte

[Anne]

Marina, hvor er det smukt. Jeg mangler ord, men det gik rent ind. Helt ind. Tak. Tusind tak.

[Madame]

Det var så smukt at læse på en grå mandag morgen - tak, Marina ...

[Evi]

en tåre løber stille ned, rørt er jeg af dit himmelske udsyn og dit manglende vingesus, jordens tiltrækningskraft er stærkere end himlens luftige skyer og solen overstråler alt.

[Hende med vind i håret]

Hvor er det fint!
Især det her:

Forsigtigt er livet lidt til stede
Gennem det jeg tør drømme
Husker jeg hvordan det kan være
Inden alt ting stivner

K.

[Marina]

Kære alle. Tak for de fine ord.

Mit hus har været totalt indvaderet hele weekenden og jeg har ikke haft ro til at tænke et ord. Derfor gjorde jeg noget jeg ellers aldrig gør: jeg greb tilbage i tiden og hittede en gamel tekst der kunne passe til Badut.

Som man måske kan se er det sådan en klassisk skriveøvelse man giver unge mennesker. Jeg har skrevet rigtigt mange af den slags, men denne er den eneste som jeg stadigt kan huske først og fremmest fordi jeg holder af linjerne A-N. Hvis det var et rigtigt digt skulle det ikke have været længere, men jeg tror ikke det danske sprog ville være tjent med at undværre M-Å....

Når jeg tænker rigtigt efter er det nok sætningen: "noget af livet sidder i de manglende vinger" der har bidt sig fast i mig for det har altid hørt til mine største længsler at have vinger.