« Når himlen sætter tegn | Main | Kaptajn Fjolleklo og den glemte regnvejrs skat »

March 07, 2009

Comments

Madame

Det er en dejlig viden om dig! Og du kan tro, jeg forstår dig - er der noget så dejligt som en god bog, og især hvis man kan dele oplevelsen med en anden?
Da jeg var på et loppemarked i sommer, købte jeg også en børnebog til mig selv - den var så smuk, at jeg ikke kunne lade den ligge. 'Sol, måne og stjerner' hedder den, og den er skrevet af Mary Hoffman og Jane Ray.

margretha

Jeg elsker også børnebøger (og hobbybøger og fagbøger og nok bare bøger med gode billeder og mange af de andre....), men jeg prøver at styre mig så længe vi bor til fremleje efter fremleje. Når der kommer en mere permanent reol derimod, så får den nok hele armen ;o)

Må jeg se nogle af favoritterne? Dine eller børnenes?

Anne Dyrholm Stange

Det er da ikke den værste besættelse, Marina!
Det bliver jeg nødt til at sige, for jeg lider af samme...

Selvom mine piger er langt forbi billedbogsalderen, så voldkøber jeg stadig, bare for egen fornøjelses skyld og så kommer der jo også andre børn her, der gerne lige vil op og sidde og ha' læst en god historie.
Og en dag forhåbentlig også børnebørn...

Sofie

Jeg har fundet en ligesindet! Kunne jeg gøre børnebøger til min profession ville jeg gøre det. Det med sko har jeg heller aldrig rigtig forstået, men jeg elsker alle mine hyldemeter med børnebøger. Det med at børnebøger betyder mere for vores generation, har du helt sikkert ret i. Dengang fandtes der ikke ret mange og dem der var, er dem der er blevet til klassikere i dag.

Ulla V.

Jeg har samme trang til børnebøger, som du Marina (og jer andre ;0)) - problemet er bare hvor pokker jeg skal opbevare dem, nu hvor mine børn er gået over til billedløse modeller! De skal jo helst heller ikke gemmes for langt væk...

Uha, som har jeg da også købt mange i tidens løb. En i øjnefaldende og spændende titel og nogle fantastiske tegninger, gør stadig at jeg liiige skal bladre lidt når jeg ser børnebøger.

Dejligt, at vi er mange der har bevaret barnet i os - eller?? ;0)

Mona

Ha, ha! - Jeg må melde mig ind i klubben af besatte også. Men jeg må sige jeg holder meget af gamle børnebøger. Nogle (gamle) forfattere holder bare hundrede! Og skal jeg rigtig føre mig frem med samlingen, kommer de op på tallerkenrækken.

Anne

Hvor er det skønt, Marina! Det må da være en af de bedste besættelser af alle.
Jeg deler den i høj grad, men har dog ikke ligefrem fyldt en reol fra gulv til loft. Jeg har bare købt ind, under påskud af at det var til mine børn. Således havde Jens Christian flere hyldemeter, inden han fyldte sit første år. Nu foregår det mest på den måde, at vi slæber hjem fra biblioteket, og når vi falder over en særlig god bog, køber vi vores eget eksemplar. For tiden er Jens Christian mest optaget af Børnenes Ænsyklopædi - og så læser vi Hodja fra Pjort for ca. 12. gang.

Dot

Det er mig, du tegner billeder af i begyndelsen - men selvom det er sko, der får mig til at glemme bundlinier og basale behov, så har jeg alligevel et hint til dig - hvis ikke du kender den, må du ha´ fat i Shaun Tans "The Red Tree" - det er den dejligste billedbog, jeg fik fra Australien i mørke november.

Julia

jeg er TOTALT på dit hold. Jeg køber dem i stakke. til mig selv. Elias er fx kun nået til følebøgerne, og har for meget krudt i røven til at høre mig læse op om plastre, drager og sørøvere, og om tandlæger for den sags skyld. Du har helt ret i at den gode børnebog suger en ind i universet, Det er totalt fantastisk. KH J

Marina

Tænk bare at jeg har så mange børnebogsvenner. Det er utroligt for de fleste jeg kender driller mig lidt med min passion.

Madame: Jeg kender godt "Sol, måne og stjerner" den har meget fine illustrationer så jeg kan godt forstå at du fladt for den.

Anne: Jep børnebørn, det er også af og til min undskyldning... Engang overvejede jeg om jeg ville have et barn mere bare for at kunne læse børnebøger højt i lidt længere tid, men nu sætter jeg min lid til kommende børnebørn.

Sofie: Jeg får lyst til at give dig og tvillingerne et knus. Jeg tror børnebøger kan betyde meget for moderne børn også, men det er ikke altid at de bøger der var vigtige i vores generation har noget at sige moderne børn.

Ulla: Å det problem kender jeg allerede godt. Forløbig har jeg løst det ved at lave en anden reol til kapitelbøgerne, men der kommer jo en dag hvor man ikke vil kunne forsvarer at inddrage en hel reol til bøger der ikke længer bliver læst. Jeg tror jeg til den tid må nøjes med en enkelt hyldemeter eller to og så gemme resten i kasser.

Mona: Du har helt ret, nogle af de gamle titler har lige så meget at give idag som de havde da de blev skrevet. Når jeg gør et nummer ud af at moderne børn i nogen grad har brug for andre bøger er det delvis fordi jeg altid slås med boghandlerne om det. Jeg synes fortrinsvis de vil have gamle klassikere (som forældre og bedsteforældre køber) og plin, pling, disney bøger (som børnene vælger). De gode moderne bøger ser man næsten kun når de kan smide dem i en tilbudskasse.

Elin

Hej Marina, tak for din kommentar på mit gråvejrsbillede! Det er lågen ind til naboens mark, og den kan jeg fotografere igen og igen. En låge - en dør - en indgang - eller udgang - der er så megen symbolisme i netop dette motiviv, ike?

Hvilket får mig til at tænke 'Anne from Green Gables'! Min favorit af børnebøger og film, sammen med Vinden i Piletræerne om Tudse og Rotten o.s.v. - bøger jeg har købt helt til migselv :-)

Og sko!!! Ja, jeg har mest brug for gummistøvler her hvor vi bor, men jeg elsker en god ballerina om sommeren!

Marina

Anne: Biblioteket er skønt og det er en dejlig måde at vælge sine bøger på for så ved man jo at de holder. Jeg har i flere år læst Harry Potter højt for mine to store bøger og det er dejligt men der er så mange sider at det fortrænger alle andre oplæsningsbøger. Inden vi startede på serien læste vi også Hodja fra Pjort men nu bliver jeg nok nød til at vente til den lille er gammel nok.

Marina

Dot. Man skal have lov at have sine passioner også selvom andre ikke forstår dem. Bogen kender jeg ikke, så den vil jeg holde udkik efter.

Marina

Julia: Glæd dig. Der er intet bedre end at læse højt for sit barn.

Elin:Det billede gjorde stort indtryk på mig, ligesom gode bøger kan gøre det. Jeg elskede de samme bøger som dig da jeg var barn, men det er nogen af dem jeg ikke kan læse højt for mine børn.

Rimkogeren

Under en belejring af København kogte man suppe på sko og støvler!! Ideen er hermed givet videre til skofile personer, hvor husholdningspengene er sluppet op ved månedens start, og hungernøden trænger sig på.
Jeg kan helt klart følge dine tanker om børnebøger, jo dårligere historie jo mere udstyr. Jeg har erfaring for at visse klasikekere f.eks. Peter Plys og Strudsen Rasmus stadig kan fængsle.

Berliner brosten / Gitte

Jamen Marina, som du kan se, var det da kun godt, at du fortalte om din "besættelse" for sikke en masse andre, der lige kunne "oute sig" i den anledning. Jeg er selvfølgelig helt med på det hold og elsker også børnebøger! Jeg har jo også en del med dem at gøre på jobbet og får set en masse gode bøger, men også en masse skrammel. Et af mine "hemmelige" ønsker er faktisk at skrive/male en børnebog...Jeg har sådan en lille bog fyldt med ideer, så hvem ved - en skønne dag måske...

Hende med vind i håret

Åh, count me in!
Jeg besluttede, da min søn var lille at lave vores eget børnebibliotek. Med både klassikere og nye børnebøger.
I øjeblikket læser vi 'Kaptajn Blåbjørn'(meget lang, og lidt omstændtlig, men sproget og den spændstige fantasi er fantastisk)og Harry Potter selvfølgelig.
Andre favoritter er Jacob Martin Strid, Ole Lund Kierkegaard, Halfdan Rasmussen, Astrid Lindgren, Thomas Winding + 'Børnenes Store Ænsyklopædi', Adeles Billedbog (SÅ smuk!) og 'Ude og Hjemme' (af Nanna Gyldenkærne & Helle Vibeke Jensen).
Kunne godt blive ved... :)
K.

Ellen

Hold da fast med børnebogselskere, der dukker frem i søndagsregnen :-)
Jeg er bestemt heller ikke skofetichist, men jeg er nok mere til bøger uden billeder.
Hermed ikke sagt, at jeg ikke har læst børnebøger, for det har jeg - i massevis - både for mig selv, for datteren og nu også for de to små, du ved nok...
"Mis med de blå øjne" er den bog, der er blevet læst mest op for C. DEN holdt godt nok længe :-)

Lene

At få lov til at læse højt for et barn er en gave, det er så dejligt :-)

Her i huset har biblioteket også måtte holde for, der er blevet slæbt hjem af diverse bøger, og da både to børn og mor skulle bestemme aftenens bøger, så måtte vi gå i seng en time før :-)

Astrid

Åh, Marina - der har vi da noget til fælles! Jeg elsker også børnebøger og har gjort det hele mit liv. Og jeg mener: "Hele mit liv!" - Dvs. også i de teenageår hvor det var 100% kikset, brugte jeg lommepenge på børnebøger, som blev medbragt i en rygsæk hos de børn jeg passede. Jeg havde "sikre" bøger - dvs. bøger, som med sikkerhed kunne lade barnets far og mor slippe ubemærket ud af døren, fordi barnet allerede var helt fordybet i en god historie. Jeg var på udsalg i en boghandler lørdag, og var ret skuffet, da jeg faktisk måtte gå uden en ny børnebog, fordi der bare ikke var nogen, som fangede mig nok. Det er ret usædvanligt... Dejligt post! :)

Marina

Kære Rimkoger. Jeg tror næppe at de kvinder der elsker sko kunne finde på at koge suppe på dem, så griber de hellere til børnebøgerne og mandens golfudstyr.

Noget af det mest fantastiske ved børnebøger er at man som oplæser ligger så megen fortolkning ind i bogen og på den måde kan ét menneske godt læse en klassiker højt mens en anden ikke kan. Jeg kan til min skuffelse kun læse Peter Plys hvis jeg forkorter og forenkler teksten mens jeg læser. Jeg græder bogstaver over at Disney skal eje den elskede børn og i stadigt grellere versioner tvinge ham ind i historier der slet ikke er den gamle filosof værdige. Børnene forventer sådanne forenklede rædselsfulde historier når man hiver Peter Plys frem og er slet ikke med på det langsomme finurlige sprog.

Engang drømte jeg ligefrem om at starte en Peter plys befrielses front!

Marina

Kære Gitte. Du har ret, det er fantastisk så mange skønne mennesker der også har bekendt sig til børnebogen her. Jeg er helt overvældet.

Hvis du drømmer om at skrive en børnebog så kast dig ud i det. Det er vanskeligere end det ser ud til, men om ikke andet så fungerer de fleste bøger godt når man selv læser dem op og det har du jo rig lejlighed til i dit arbejde. På den måde er du sikker på at kunne bruge det du skriver og hvem ved måske bor der et mirakel af en bog i dig.

Marina

Kære Vindpige. Dejlige, dejlige titler du nævner. "Adeles billedbog" fik jeg af nogle venner der havde reddet den fra storskrald og gav mig den fordi de kender min passion. Det er en gammel, gammel version udgået fra et bibliotek for mange år siden, men den er i fin form og jeg elsker at tænke på alle de børn der har læst i bogen før os.

Marina

Kære Ellen. Mis med de blå øjne hørte til min datters yndlingsbøger da hun var omkring 2 år og jeg tror jeg kan teksten udenad. Min søn optrådte som en af kattene med gule øjne da han var 3 år og med i sit allerførste teaterstykke. Dengang havde han enorme blå øjne og de overvejede længe at give ham hovderollen, men konkluderede fornuftigt at øjnene alene ikke gjorde det og han var næppe helt klar til at sige så mange replikker.

Marina

Kære Lene. At få lov at læse for børn er en af de største gaver der kan gives voksne. Der er så mange ting man bedre kan snakke om når man har åbnet døren til tankerne med bogen som nøgle. Der findes faktisk børn der ikke bryder sig om at få læst højt og det må man jo respektere men hvor er det trist.

Marina

Kære Astrid. Du har været en fantastisk barnepige, lige sådan en man altid drømmer om at finde. Jeg fandt heller ikke noget jeg ville have på bogudsalget, men i min Rema af alle steder ligger i øjeblikket "Kæmpeanden" af Thorstein Thomsen (illustret af Mette-Kirstine Bak) og det er én af vores yndlingsbøger. Den og mange andre titler fra Carlsen fås for en flad 20'er og det forarver mig næsten lidt at man skal finde en så fantastisk bog i en rodebunke mellem sokker og muffinsforme.

Astrid

LOL, Marina - jeg må vist forbi Rema og rode i sokkebunken! :) (Og så har jeg lige adopteret LinkWithin - super godt plugin - håber det er ok.) ;) På Ronjas natbord ligger Folk og Røvere i Kardemommeby i øjeblikket - og bliver læst igen og igen!

Marina

Kære Astrid. Thorbjørn Egner er fuldstændigt fantastisk -- stadigt væk!! Men det skader sikkert heller ikke at det er Halfan Rasmusen der har oversat.

LinkWithin er jo ikke mit så selvfølgelig skal du da også have det hvis du syndes det passer til din side. Jeg er selv ret glad for pluginet selvom det tager lidt meget fokus i bunden af de korte indlæg.

LisBeth

Hej Marina! Jeg forstår dig - om nogen gør! Mine børn er så småt blevet ligeglade med børnebøgerne... Eller sådan ser det lige ud ved første øjekast, i alle tilfælde... Men prøv engang at læse med her:

http://lisbethlys.blogspot.com/2011/01/ls-for-pokker-ls.html

De elsker stadig alle de gode historier, som vi har delt med hinanden! Jeg køber stadig dejlige børnebøger, og jeg ELSKER dem, der er værd at læse højt, og HADER dem, der er totalt umulige! (Læs:"Jordbær-Marie", som jeg en dag kom til at hive op af en bogkasse på arbejde, uden lige at orientere mig... GRUFULD!)

Hav en dejlig dag!
-LisBeth.

Marina

Kære Lisbeth. Som jeg vist skrev inde hos dig under netop det indlæg, elsker jeg mere end noget andet den stille stund med et barn og en fælles historie. Det bliver til for lidt nu med den yngste men vi læser da heldigvis stadigt sammen. En af de bøger hun elsker allermest er den frygtelige jordbærmarie som hun engang har fået i gave. Så må man gøre det der kan rede næsten enhver børnebog og fortælle sine egne historier ind over rædslerne....

The comments to this entry are closed.

FØLG MED PÅ INSTAGRAM

Årstidsblog

  • HVERDAGSMAGI: OPSKRIFTER, KREATIVE IDEER OG SMÅ TANKEFRØ.
Få årets bedste hjemmelavede gløgg med din egen hjemmelavede gløgg ekstrakt. Nem opskrift til den dejligste rødvinsgløgg.
Lav lækre kandiserede æbler. Opskrift med tips og tricks.
OPSKRIFT PÅ SKØNNE ÆBLESKIVER
Klik på nissens dør for ideer til nissedrillerier
OPSKRIFT PÅ RISENGRØD TIL NISSEN
Opskrift på børnevenlige udstiks småkager. 1 dej 5 slags småkager.
Scroll ned for sjove ideer til kalenderlyset.
Opskrift på langtidsstegt andesteg med æbler og svesker. Masser af tips og tricks.
Print gratis numre til julekalenderen og andre ideer til pakkekalendre. Scroll ned for at finde numre til print.
BIND DIN EGEN ADVENTSKRANS. TRIN FOR TRIN DIY.
Opskrift på brunede kartofler. Lykkes hver gang!
Opskrifter på min nye blog Marinas Mad
Masser af juleideer til adventskransen, gaveindpakningen og hjemmelavet julepynt.

Søg på Badut


  • WWW
    example.typepad.com

stats

LinkWithin Related Stories Widget for Blogs
Ekstra dejlig drømmekage med den skønneste topping. Tante novembers yndlingskage!
Masser af opskrifter og ideer til varm chokolade og kakao. Efterårets hyggeligste drik.