Jeg ved det godt. Det er flere dage siden det var første marts og dermed første officielle forårsdag. Men altså. Det har regnet og den klamme tåge har svøbt sig om alt ting, så selvom fuglene har kvidret og træerne knoppes så har jeg ventet med min første forårsdag. For der er jo kun én første forårsdag og min skal ikke regnes væk i iskold vinterregn.
Men i dag var det forår. Solen skinnede mellem små lette skyer og krokusserne i mit nye krokusbed foldede ansigterne ud for at hilse på verden.
Velkommen forår.
Annette havde krokus i sin have for længe siden så jeg har ventet med længsel og set til de små spirre hver dag. De fleste af mine krokus står i græsset og dem kan jeg ikke se før de blomstre. Det er fint nok. En lille glad overraskelse. Men forventnings glæde er så dejlig og derfor har jeg anlagt nyt krokus bed sidste efterår. I dag blomstrede det for første gang.
Tilføjet 5/3: Jeg er blevet spurt om navnet på krokusen og da poserne ved et tilfælde ikke er blevet smidt ud iler jeg med svaret: Den lilla krokus hedder "Spring beauty" krokuserne i baggrunden hedder "Snowbunting", "Firefly" og "Blue Pearl". Senere kommer der også "Vanguard", "Grand Maitre" og "Jeanne d'Arc'". Der er over 300 løg ialt + en del tulipaner.
Hvor ser de skønne ud.. Her har det været gråvejr hele dagen, så jeg har stadig den første forårs dag tilgode..
Posted by: mettelykke | March 03, 2009 at 08:39 PM
Jeg har lige set vejrudsigten, og jeg tror vi får vores første rigtige forårsdag i morgen. Hvor ser det dejligt ud med dit krokusbed. Vores står noget spredt, men til gengæld har jeg lige opdaget et sted med en stor flok vintergækker - næsten skjult af hæk. Så for en gangs skyld tror jeg, jeg vil tage nogle af dem med ind i en vase.
Posted by: Anne | March 03, 2009 at 10:18 PM
Jeg glæder mig til at se mine krokus blomstre, de er ikke helt så langt som dine, Marina. Oppe hos os var det også det skønneste forårsvejr i går. Man bliver simpelthen så glad af lysvældet og fuglesangen og får bobler af glæde i maven ;o)
Posted by: Madame | March 04, 2009 at 08:25 AM
Min have er slet ikke så langt fremme som din. Her er erantis og vintergækker først lige kommet frem. Så ind til mine egne krokus kommer frem, så må jeg nyde dine istedet!
Posted by: Frk. Vestergaard | March 04, 2009 at 11:26 AM
Krokus er en yndig blomst, det er så dejligt at se dem dukke op rundt omkring og så har det været sol både i går og i dag. Det er bestemt foråret, der er i gang og dejligt at se at du fejrer det med et forårsindlæg.
Posted by: Evi | March 04, 2009 at 12:49 PM
Kære Mette. Jeg glæder mig over at vide at du får forår idag. Tilgengæld har gråvejret atter sneget sig ind i mit forår. Men ha jeg har fået min første forårsdag og den var skøn.
Posted by: Marina | March 04, 2009 at 02:30 PM
Kære Anne. Det er så dejligt med vintergækker i vaser selvom de ikke holder så længe. Udenfor kan man næsten ikke fornemme duften men indenfor folder den sig ud og dufter af forår og glæde. Når gækkerne er afblomstret skulle du næsten tag og flytte nogen af dem.
Posted by: Marina | March 04, 2009 at 02:32 PM
Kære Madame: Hvis foråret ikke kan gøre en glad så er man da en vranten sjæl.
Posted by: Marina | March 04, 2009 at 02:33 PM
Kære Frk. Vestergaard: Jeg deler meget gerne. Jeg har lagt 300 krokus løg og jeg glæder mig helt vildt til efterhånden at se alle de forskellige sorter. Bedet bliver først rigtigt flot om nogle år men den enkelte blomst er jo dejlig allerede i år.
Posted by: Marina | March 04, 2009 at 02:40 PM
Kære Evi. Du skrev selv så dejligt om foråret i dag. Tak for de fine indtryk.
Posted by: Marina | March 04, 2009 at 02:41 PM
Her har jeg kun påskeliljer en masse, og de kommer jo først senere, dit bed lyder som en lækker appetitvækker på foråret :-)
Posted by: Lene | March 04, 2009 at 03:11 PM
Man bliver jo helt glad i låget af de skønne forårsbebudende billeder. :-)
Vores krukus er slet ikke så langt som dine, men tæt på og hvor jeg dog glæder mig. Jeg elsker disse små lysende lanterner som titter frem lige nu hvor man har brug for dem.
Posted by: Sofie | March 04, 2009 at 10:42 PM
Kære Lene. Jeg glæder mig simpelthen sådan til at se alle de forskellige slags krokus jeg har lagt i det bed.
Posted by: Marina | March 05, 2009 at 09:24 AM
Kære Sofie. Jeg har altid elsket krokus og alle deres farver. Der er meget forskeld på hvornår krokus blomstre. De gule som Annette har er tidlige og blomstre mange steder på øen. Jeg har valgt at krokusbedet skal være i hvide, blå og lilla farver, men jeg har valgt mange meget tidlige sorter så egentligt havde jeg håbet at de kom lidt tidligere end tilfældet har været.
Posted by: Marina | March 05, 2009 at 09:29 AM
Jeg er lidt bagud i min bloglæsning i disse dage - har været hårdt ramt af forkølelse og ondt i halsen - men hvor er de her billeder bare dejlige! Jeg er specielt vild med det øverste, hvor krokuserne bare popper over alt i solen - jeg må vist ud at kigge på mine i morgen... ;)
Posted by: Astrid | March 05, 2009 at 11:25 PM