Der er øjeblikke der varer hele livet. Øjeblikke som definerer os og sætte ramme om det liv vi vil leve fremover. På samme måde er der bøger der ætser sig ind i vores liv og med deres fortælling ændre os for altid.
Der er mange vigtige bøger i mit liv, men denne lille bog er noget helt særligt for mig:
Jeg fik ”Flower Fairies of the Trees” af Cicely Mary Barker da jeg nyfødt og forsvarsløs lå i min vugge. Måske er det derfor at disse tegninger fik så stor indflydelse på min barndom. I timer har jeg som lille pige kikket på de små blomsterfeer og digtet historier om deres dramatiske liv i trækronerne. På tegningerne ånder alt idyl, men i min barndoms fantasi var der kamp og farefulde rejser. For mig var disse feer magtfulde væsner der med list og vovemod kunne langt mere end trippe på grene. Skove ville visne og farver dø hvis ikke de små blomsteralfer vågede vingerne for deres udvalgte træer.
Senere var det denne bog og min søsters ”Flower Fairies of the Wayside” der inspirerede mig til min første spæde interesse for botanikken. For naturligvis måtte jeg ud i haver, krat og marker for at finde de træer og blomster som var afbilledet i bøgerne. Det særlige ved Cicely Mary Barkers bøger er at hun forener de magiske små portrætter af blomsterfeerne med meget detaljerede og naturtro tegninger af planterne. Derfor genfandt jeg mange af mine venner derude i virkeligheden. Tidligt kendte jeg den ene blomst fra den anden og når jeg plukkede buketter huskede jeg altid at lade nogle blomster stå så de kunne kaste frø.
På den måde introducerede en lille uskyldig barselgave mig på én og samme gang til den dramatiske fantasiverden hvor alt kan ske og til de eksakte iagttagelsers verden. To elementer der har indrammet min barndom og været med til at forme det menneske jeg i dag vil kalde for mig.
----------------------------------------------
Cicely Mary Barker og hendes Flower Fairies er utroligt populære i dag. Bøgerne er genoptrykt og motiverne brugt på alskens tingeltangel fra forklæder til sæber. De små Flower Fairies har naturligvis også deres egen officielle hjemmeside der er lidt for sukret for min smag, men har den fordel at man kan finde mange af de originale tegninger hvis man leder længe nok. ----------------------------------------------
LOL - vi må altså holde en bogdag engang! :) Jeg har to af Flower Fairies bøgerne; summer og spring. Også de gamle, originale, engelske, slidte, patinerede, meget gennembladrede udgaver. Græd du også da du havde vendt den sidste side i den sidste Narnia-bog? ;)
Posted by: Astrid | March 24, 2009 at 04:54 PM
allerede som barn grundlagde du din evne til at begejstres og fantasere :-) dejlig læsning
Posted by: Lene | March 24, 2009 at 05:57 PM
Kære Astrid. Jeg elsker de bøger og har længe ledt efter de ægte gamle til en rimelig pris, men jeg er ikke den eneste der helst vil have de originale. Muligvis ender det med at jeg køber de genoptrykte selvom det ikke er helt det samme.
Den sidste Narnia bog (Det sidste slag) er den jeg holder mindst af, men slutningen er gribende.
Posted by: Marina | March 25, 2009 at 08:54 AM
Kære Lene. Man kan se på den bog hvor højt jeg har elsket den som barn. Alle siderne inden i er pæne for jeg har holdt for meget af den til at tegne i den, men omslaget er slidt af meget læsning og af at være blevet slæbt med rundt i mark og skov i min rygsæk.
Posted by: Marina | March 25, 2009 at 08:57 AM
Sikke en smuk lille bog! Skøn dåbsgave at få...
Tak for din dejlige kommentar på min blog :-)
Posted by: Kristine | March 25, 2009 at 01:00 PM
Hej igen Marina - det var faktisk ikke Det sidste slag, jeg læste sidst - min rækkefølge var vist ret afgjort af, hvad de havde hjemme på biblioteket. Jeg mente nu også mest det med at slippe den verden bøgerne skabte - det tidspunkt står stadig meget klart. ;)
Posted by: Astrid | March 25, 2009 at 10:59 PM
Å ja Astrid. Når et magisk univers lukker sig og der ikke er mere så kan man kun græde.
Posted by: Marina | March 26, 2009 at 12:43 PM
Hej Marina,
Jeg ejer to af disse bøger, og har også altid elsket dem.
Jeg fik dem af min gudmor, da jeg var en stor teenager. Hun fik dem i kærlighedsgave af sin forlovede i 1928.
I Frankrig begynder foråret forresten først med jævndøgn uanset hvor mange mariehøner, der har på færde forinden.
Mange hilsner
Solveig i Champagne
Posted by: Solveig Tange | March 20, 2010 at 12:03 AM
важнецкий веб ресурс http://kisski.su/ - проститутку заказать, проститутки Москвы, девочки выезд, заказ проституток.
Posted by: NeergoAneri | October 21, 2013 at 09:34 PM
Как мне отредактировать или удалить сообщение?
Если вы не являетесь администратором или модератором конференции, вы можете редактировать и вы можете узнать http://torrent-pirat.com - Скачать через торрент галереи здесь удалять только свои собственные сообщения. Вы можете перейти к редактированию, щёлкнув по кнопке Правка в можно http://torrent-pirat.com/viewforum.php?f=270 - Зарубежные ролики найти зайдя на сайт соответствующем сообщении, иногда только в течение ограниченного времени после его создания. Если кто-то уже ответил на сообщение, то под ним появится небольшая надпись, которая показывает количество правок, а также дату и время последней из них.
http://torrent-pirat.com - http://torrent-pirat.com/styles/DarkAngel/imageset/logo.png
эта надпись не появляется, если сообщение редактировал администратор или модератор, хотя они могут сами написать о сделанных изменениях вы можете ознакомиться http://torrent-pirat.com/viewforum.php?f=403 - Эро журналы здесь по своему усмотрению. Учтите, что обычные пользователи не могут удалить сообщение, если на него уже кто-то ответил.
Posted by: illulfemn | November 05, 2013 at 04:02 PM