Lysets år er på vore breddegrader en evig styrkeprøve mellem nat og dag. I en evigt gentaget cirkeldans veksler styrkeforholdet mellem mørke og lys.
Lysets år har fire vendepunkter: vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn. De fire vendepunkter har været fejret så langt tilbage man kan spore vores kulturhistorie, fordi vekselvirkningen mellem lys og mørke giver os årstiderne og dermed udgør selve livsfundamentet under vores fødder.
Vi ved noget om hvordan vores forfædre fejrede de fire vendepunker, men vi ved langtfra alt og meget af det vi har fået overleveret er måske kun brudstykker der oprindeligt indgik i en større sammenhæng som nu er gået tabt. Med kristendommens kulturdominans forsvandt nogle af de oldgamle traditioner, mens mange andre blev omformet og tolket således, at de kunne indgå i den kristne symbolisme. Når vi i dag fejrer påske eller jul gør vi det i en kristen ramme, men mange af de traditioner der knytter sig til højtiderne er ældgamle hedenske ritualer.
Man kan forholde sig på mange måder til denne kulturhistorie. Man kan som fanatisk kristen vælge at afvise nisser, juletræ og påskeæg og man kan som fanatisk ateist rase over kirkens kulturimperialisme. De fleste tager traditionerne som de ser ud i dag uden at reflekterer videre over baggrunden for de forskellige elementer.
Selv er jeg meget glad for de elementer der knytter bånd til de allerældste tider. Jeg synes der er noget fantastisk i at fejre ægget som symbol på genfødsel og forår, fordi jeg ved at man har gjort sådan i tusindvis af år. I denne sammenhæng kan jeg ikke finde vrede mod kristendommen. Kristendommens overlevering af mine forfædres ritualer er blevet mine moderne traditioner og jeg ved at de ikke ville have set ud på den måde som jeg i dag værdsætter hvis ikke det var for kristendommens store kultursmeltedigel.
Som moderne menneske vælger jeg det jeg synes har værdi for mig, lader resten ligge og opfinder selv ritualer der hvor jeg synes at de mangler. Traditionerne giver mit år rygrad og formidler vigtige værdier til mine børn. Med traditionerne rækker jeg den ene hånd bagud mod mine forfædre og den anden hånd frem mod kommende generationer. Traditionerne gør mig til et led i en kæde.
Jeg har opfundet mange nye traditioner. Ikke i trods mod de eksisterende traditioner, men fordi der er mange værdier jeg gerne vil videregive til mine børn på denne måde. Det vigtigste jeg har indført er at vi i vores familie fejre alle de fire vendepunkter i lysets år. Oftest fejre vi vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn på selve dagen, men nogle gange flytter vi markeringen en dag eller to hvis vi gerne vil have min mand med og han ikke kan være hjemme på dagen.
I år falder forårsjævndøgn den 20 marts og frem mod fredag skriver jeg lidt om hvordan vi i vores familie fejre lysets forårsfest.
Læs mere om de tekniske forklaringer på solhverv og jævndøgn her.
--------------------------------------------
Det er godt skrevet, Marina. Efter dit indlæg sad jeg og tænkte lidt på, at jeg saavner lys og sol så ufatteligt hvert evig eneste efterår og hver evig eneste vinter. Jeg er et sol-menneske. Ikke et mørkt-vintervejr-menneske. Men nu bor vi altså bare et sted, hvor der er meget mørke - og i stedet for at græde over det, så tror jeg, at jeg vil tage bolden op og i stedet finde på nogle skønne traditioner, der kan få mig og familien igennem den mørke tid.
Du er fannerme fuld af gode ideer! Jeg vil glæde mig til at læse lidt mere om jeres traditioner. Det er så godt tænkt!
Posted by: Maria | March 16, 2009 at 04:03 PM
Jeg deler din interesse for at forbinde hverdagen med årets gang og traditionerne. Jeg kommer også til at blogge mere om netop det hen af vejen. Men jeg vil bare lige sige at du formulerer det så godt og smukt og jeg kan mærke at du har givet dig tid til det. Tak
Posted by: Mona | March 16, 2009 at 05:42 PM
Dejlig indstilling til de livsvilkår, vi nu engang har i Danmark.
Vist er det da dejligt med lidt flere lyse timer, men jeg har heller aldrig været vinterdepressiv :-)
Ville tværtimod meget nødig undvære vores fire årstider og kunne nok slet ikke finde ud af at bo i et land uden.
Det er godt at give sine børn nogle traditioner at gå videre i deres liv med.
Posted by: Ellen | March 16, 2009 at 06:13 PM
Det glæder jeg mig til Marina.
Posted by: Dot | March 16, 2009 at 07:55 PM
Med alderen er jeg blevet meget glad for traditioner, selv om jeg afskyede dem, da jeg var ung. Og netop det, du siger med at tage de allerældste og nogle af de nyere og også helt nye, giver dejlig mening for mig.
Posted by: Madame | March 17, 2009 at 07:59 AM