Thorunn Arnadottirs perlekæde ur. Hver perle repræsenter 5 minutter
-------------------------------------------------------------------------------
Den islandske designer Arnadottir har designet et opsigtsvækkende ur. Her er ingen visere og ingen nøjagtige klokkeslæt, men derimod en perlerække af timer der én for én afløser hinanden i en uendelig cirkel. Hvis man vil stoppe tidens cirkel kan man tage perlekæden af uret og gå med den som et smykke om halsen.
Hvis Arnadottirs tid lå om min hals skulle jeg i dag have pillet 12 af de dyrebare perler ud. Tidsbankens inkassator ville med barsk mine have inkasseret perlerne og lagt dem til side sammen med millioner af andre dyrebare perler. Til efteråret ville jeg have fået mine perler igen, bevares, men ingen ved med sikkerhed hvad tidsbanken bruger alle de dyrebare perler til mens de opbevarer dem hele den lange lyse sommertid. Måske pønser de på at invaderer alle vækkeure, måske bruger bankens ansatte de lyse minutter til at så sommerblomster i ensomme menneskers triste forhaver, eller måske spiller de bare kugler med vores perler i dybe iskolde kældre. Personligt føler jeg altid, at min udlånte time er lidt slidt når jeg får den igen, men selvom jeg stryger den genvundne time over sekunderne vil den aldrig fortælle hvad den har lavet i alt den tid jeg har måtte undvære den.
---------------------------------------------------------------------
Du er lige til en børnebog Marina!
En børnebog som jeg vil ønske mig til jul! :-D
Posted by: Vita | March 29, 2009 at 05:41 PM
Fascinerende ur. Sikkert helt meditativt at sirre på det og vente på det næste 'plop' fra en perle.
Posted by: Line | March 29, 2009 at 06:44 PM
Sikke dog noget sludder. Du mister jo ikke en time hver dag. Flytte blot kæden i forhold til hakkerne, så er du timet igen.
Posted by: Læseren | March 29, 2009 at 06:44 PM
Kære Vita. Jeg vil meget gerne genfødes som børnebog og hvis jeg fik lov at bo hjemme hos Jer ville det helt sikkert være sjovt. Men jeg håber at vente lidt endnu for der er emget jeg gerne vil nå i dette liv.
Posted by: Marina | March 29, 2009 at 09:11 PM
Kære Line. Jeg ønsker mig det ur og har gjort det siden jeg så det i New York Times for flere år siden. Egentlig ville jeg have skrevet noget andet om sommertid men da jeg genså billedet blev det altså disse ord der fik lov at råbe højest idag.
Posted by: Marina | March 29, 2009 at 09:13 PM
Kære Læseren. Det ved jeg da godt.... Men tanken om tidsbanken der låner en time er da sjov at lege med. En fantasi, en leg, en lille bitte bid af en glemt historie. Når alt kommer til alt er jeg udemærket tilfreds med at der bliver indført sommertid.
Posted by: Marina | March 29, 2009 at 09:16 PM
Smukt ur og god historie, som sætter nye tidstanker i gang. Tak for inspirationen :)
Posted by: Dorit | March 30, 2009 at 12:11 AM
Jeg elsker dine historier, du har formået at beholde barnets fantasi og funderen over hverdagens små spørgsmål :-)
Posted by: Lene | March 30, 2009 at 08:11 AM
Jeg lapper dine fabulerende ord i mig - tak Marina, du er en ægte storyteller ;-)
Posted by: Madame | March 30, 2009 at 10:08 AM
Jeg synes det er et rigtig smukt og finurligt ur! Tak for den gode historie.
Posted by: Frk. Vestergaard | March 30, 2009 at 11:48 AM