Mine børn vokser op på Fejø. På godt og ondt et lille samfund hvor de ting vi gør som individer har synlig effekt på hele samfundet. Det er en unik kvalitet som ikke er synlig ret mange steder i det moderne samfund, selvom det på mere usynlige måder gælder lige så stærkt i Bombay og i Ølstykke.
Man siger meget fint at det stærke menneske har både rødder og vinger. Det er en smuk måde at beskrive at mennesker har brug for både stabilitet og eventyrlyst. Alligevel har jeg altid haft lidt svært ved at se netop denne plante for mit indre øje for hvordan kan man bevare sine rødder og samtidigt flyve ud? Svaret er naturligvis at rødderne med tiden skal findes indvendigt og at ens grundlæggende tro på at man er god nok uanset hvad man gør, skal være forankret i mavefølelsen frem for i andre menneskers bedømmelse. På den måde kan man tage sin egen lille urtepotte med selvtillid med sig ud på flyvetur i verden.
Mine børn sætter rødder i Fejøs jord og jeg tror det på mange måder gør dem stærke og ansvarsbeviste. Samtidigt skal jeg som enhver anden mor også formå at styrke deres vinger og give dem plads til at øve sig på flyvningens svære kunst. Det er tit svært synes jeg, for verden er stor og deres indre landkort er først lige ved at blive tegnet. Alligevel er der ikke andet at gøre end at smide en skovlfuld is i maven når de basker med vingerne fire meter oppe i et træ eller kommer hjem med knæene skrabet til blods. Verden er på godt og på ondt mangfoldig og selvom vi som forældre kan gøre vores for at indsætte vigtige pejlemærker på deres indre landkort så kan vi ikke flyve for dem.
-----------------------------------------------------------------------------
Billeder fra marts. Øverst planter min ældste en kastanje med spire hun har fundet under vores kastanjetræ. Nederst kravler min yngste på 3 år i vores figentræer. Hun er så højt oppe at det kilder i morens mave... ---------------------------------------------------------------------
Et SMUKT indlæg. Det er jo lige præcis det vi kæmper for at give vores børn: rødder og vinger. Det udtryk vil jeg huske på....(og også den lille urtepotte med selvtillid som tages med på flyveturen).
Du har altså en helt utrolig evne til at tegne billeder med dine ord.
Posted by: Ulla V. | April 27, 2009 at 03:22 PM
Det er meget smukt beskrevet! Og hvor er det vigtigt at huske rødderne!
Posted by: AB | April 27, 2009 at 03:51 PM
Du giver dine børn en uerstattelig gave, Marina. Det ved jeg, der selv er vokset op på en lille ø og har fået den samme gave af mine forældre. Jeg er dem evigt taknemmelig.
Posted by: Lotte | April 27, 2009 at 03:51 PM
Hva du kan få uttrykket i ord. Jeg noterer dem ned for meg selv. Det kommer helt sikkert en anledning der jeg trenger dine ord. Takk for dem!
Posted by: Sine | April 27, 2009 at 05:23 PM
Du har virkelig en egen evne til å uttrykke deg og berøre andre. Likte veldig godt hvordan du relaterte til røtter og vinger ..
Ang transportsykkel, så skal vi til Køben nå i sommer for å kjøpe en. Gleder meg veldig ;-) Vi har faktisk dedikert en uke i Køben for å sykle rundt å kose oss ;-)
Vet du om det er noe side i Danmark som selger brukte?
Posted by: My Wonderworld Fairytale | April 27, 2009 at 08:34 PM
Smukt sagt!
Og jeg kender suget i maven når de strækker deres vinger, om det så er en konkret klatretur når de er 3 eller en intellektuel af slagsen når de er 13.
Den svære balancekunst :)
Posted by: Dorit | April 27, 2009 at 10:12 PM
Meget smukt udtrykt Marina. Jeg vil tage det med mig. Godt nok bor vi ikke på en ø. Men jeg håber, at mine børn får det samme ud af at bo på landet i en lille landsby. Der er der til en vis grad den samme synlighed. Man må jo bare håbe at deres vinger en dag, bliver stærke nok, så de kan flyve selv.
Posted by: Frk. Vestergaard | April 28, 2009 at 09:12 AM
Tak for lidt eftertænksomhed! Smukt og præcist som kun du kan!
Jeg håber at rødder og vinger trives også i byer. I hvert fald bestræber jeg mig på at give de rigtige betingelser ud fra forudsætningerne.
Indtil videre ser det ud som om det virker!
Posted by: Ninapb | April 28, 2009 at 10:50 AM
Hvor godt :-)
Der kommer hele tiden situationer, hvor de lige skal prøve om vingerne kan bære. Det kan de heldigvis de fleste gange, og skulle det smutte, vil vi altid være der til at række hånden ud og gribe dem.
Det er det, der skaber de gode, stærke rødder.
Posted by: Ellen | April 29, 2009 at 01:57 PM
Kære alle. Det er sådan et fint udtryk og jeg har brugt det meget når vi har snakket målsætninger for Fejø skole. Det er rigtigt at det er meget sværre at give dem fri når det er deres sind de risikerer end når det er et skrabet knæ der står på spil, men det er naturligvis ikke mindre vigtigt.
Posted by: Marina | April 30, 2009 at 10:17 AM