Én og én er tre,
Og jorden den er flad,
Gorm den Gamle var smed i Hobro.
Alt hvad vi har lært.
Alt det der var så svært,
Vil vi glemme for ho’det skal ha’ ro:
Ferie, ferie, ferie.
Slap nu af du har fri
og syng en glad melodi.
Op mod solen ler vi.
Den vil skinne, til ferien er forbi.
(håber vi…)
I min skoletid sang vi Victor Skaarups feriesang og på Fejø skole gør de det fortsat til sommerafslutningen. Ovenfor har nogle af børnene spontant samlet sig omkring vores dygtige og højt elskede musikpædagog Heidi. Egentligt skulle de vistnok gøre sig klar til deres koncert lige om lidt, men det er nu så hyggeligt at synge og derfor kommer de løbende da Heidi satte sig ved klaveret.
Lidt senere var der selvfølgelig alligevel koncert, med masser af soloer, hjemmekomponeret nummer og en lille treårige med stjerne potentiale der spontant og til meget stor jubel for publikum bad om at måtte synge for på én af sangene. Fejø børnehus har betalt for et ekstra musik forløb med musikpædagog Lærke og skolen har fået lov at være med. Forløbet har været en kæmpe succes der gentages næste år for Fejøs børn er vilde med musik.
Resten af festen var lige så hyggelig som den plejer med lækker buffet hvor alle har medbragt mad, fælles boldspil og først og fremmest masser af feriekåde børn.
Og nu er det ferie. JUBIIIIII.
På "min" skole, eller skolen jeg arbejder på, synger de også sommerferiesangen til sommerferieafslutningen.
Der er noget hyggeligt og velkendt ved de samme ritualer år efter år efter år :)
Posted by: Pernille | June 26, 2009 at 02:37 PM
Hvilken afslutning på det gamle skoleår !
Rigtig god ferie :-)
Posted by: Losarinas mor | June 26, 2009 at 03:02 PM
Jeg elsker den sang, mine børn sang den også, jeg har først lært den da :-) men nu har jeg også ferie :-)
Må I få en herlig ferie :-)
Posted by: Lene | June 26, 2009 at 06:01 PM
Så deilig! Nyt sommerdagene!
Posted by: My Wonderworld Fairytale | June 26, 2009 at 10:19 PM
Når jeg læser sådan et indlæg, er jeg parat til at flytte til Fejø! Det lyder simpelthen så dejligt.
Bortset fra det, så er vi nu også heldige med skolen her hvor vi bor - selvom den er meget større. Og min søn har også sunget feriesangen i dag, sammen med alle de andre. For tredje gang. Nu er han færdig med at gå i 2. klasse, og har jublet sommerferien ind, siden han kom hjem klokken 11 og smed tasken i et hjørne.
Posted by: Anne | June 26, 2009 at 11:20 PM
Haha - nej, hvor fint! Ha' en fantastisk ferie! :)
Posted by: Astrid | June 26, 2009 at 11:25 PM
Hyggelige - hyggelige billeder. Rigtig god ferie.
Kærlige tanker fra engen ;-)
Posted by: Jeannette Mariae | June 28, 2009 at 06:57 AM
Jeg holder meget af, at der synges rundt omkring på skolen. Jeg synes det er vældig hyggeligt og så er jeg i den overbevisning om, at der holdes gang i sangkultur :)
Posted by: Elizabeth H. | June 28, 2009 at 12:22 PM
Jeps! Den sang står der bare sommerferie på maven af :o). Den har de også altid sunget på de to folkeskoler, min datter har gået på.
Ha' en dejlig søndag!
Posted by: Bente | June 28, 2009 at 02:00 PM
Sikke en spændende ferieafslutning! Rigtig god ferie til jer. Jeg siger som Anne, at når jeg læser den slags, er jeg lige parart til at flytte ned til Fejø :O)
Posted by: Madame | June 28, 2009 at 04:14 PM
Skøn sang - den betød også start på sommerferíen for mit vedkommende, da jeg var barn. Håber at I får en skøn ferie!
Posted by: Frk. Vestergaard | June 29, 2009 at 10:52 AM
Kære alle. Det er en rigtig glad feriesang og det ville ikke rigtigt blive sommer uden den. Faktisk sang jeg den for børnene inden de startede i skolen så på det ene punkt har de smugtrænet lidt på skolelivet. Den slags fester er altid super hyggelige på Fejø, det er en af kvaliteterne ved at bo på en ø med stærkt sammenhold. Musikpædagoen mente også hun kunne mærke en forskel på børnene. De var kommet meget længere end hun var vandt til, fordi de kender hinanden og fordi flere af dem allerede er meget dygtige. Jeg holder meget af at skolen ikke er kæmpestor, men 30 børn kan nu også i mange sammenhænge være for få.
Posted by: Marina | June 29, 2009 at 04:20 PM