I sommerferien sætter vi sejl på vores liv og rejser på eventyr i verden. Nogle dage driver vi bare for vind og vejr og lader sommersolen og havet om at udviske horisontens formålsbestemte mållinje. Andre dage sætter vi bevist kurs mod oplevelser der ikke kan rummes i dagligdagen.
I sommerferien skal der efter min mening helst være plads til begge dele. Der skal være dage hvor tidsfornemmelsen næsten forsvinder og hvor åndedraget når helt ned i den langsomme del af maven. Der skal også være oplevelser der flytter grænserne for det vi tror vi kan og oplevelser der lære os mere om verden. I min barndom rummes det hele udmærket i den lange kæde af tilsyneladende begivenhedsløse sommerdage, men nu om stunder skal man helst rejse ud og bort og væk og komme hjem med rygsækken fuld af fjerne verdensdele og susende ruchebaner. Det er godt nok. Moderne børn kender til bjerge og fremmede sprog. De kan begå sig i en flyvemaskine og ved mere om udenlandske forlystelsesparker end jeg som barn viste om de danske. Det er på mange måder godt og vores familie pakker også nogle år kufferten og rejser på langfart til andre egne end de danske.
Alligevel vil Badut i denne sommerferie handle om sommer i Danmark. Hver dag vil jeg i grams kaste en lille nem og hyggelig sommerferie idé af den type som passer til lange dovne sommerdage. Nogle vil være helt banale og traditionelle, andre måske lidt mere nytænkte. Der vil være billeder og en lille tekst, men jeg tror næppe det bliver til uførlige brugsanvisninger eller lange tekster. Min blogtid vil være begrænset for der skal være tid til børn og sommer, foruden alt det sædvanlige der også skal passes. Derfor ved jeg også allerede nu at mange billeder vil være af lidt ældre dato og at der ikke nødvendigvis vil være sammenhæng mellem hvad vi gør på en given dag og hvad jeg har foreslået her på bloggen. Vores sommerferie skal have lov til at flyde for strømmen og der skal være plads til spontane udflugter og lange strandture. Min blogudbyder tilbyder at man kan ligge indlæg klar og herefter få dem posted på forudbestemte tidspunkter. Den mulighed vil jeg sandsynligvis benytte mig af og derfor er det ikke engang sikkert at vi er hjemme selvom der kommer nye indlæg på bloggen. Jeg undskylder derfor på forhånd for manglende svar på kommentarer.
Første sommerferie idé kommer i morgen for lige nu står min mindste og vifter med en cykel der ikke længere kan vente på at kører til Købmanden efter mælk og selvom vi bor på Fejø er det stadigt nødvendigt med voksent følgeskab til en treårige på cykel.
-----------------------------------------------------
Billederne er fra sidste sommer. Øverst en dobbelt regnbue fanget fra vores terrasse i det bondehus vi lejede i Norge, nederst min søn på stranden herhjemme på Fejø.
God cykeltur til købmanden sammen med den yngste og en rigtigt god sommerferie til dig og dine. :-)
P.S.
Det øverste billed er utroligt flot.
Posted by: Tine | June 29, 2009 at 03:47 PM
Smukke smukke billeder. Regnbuer betyder som bekendt noget helt specielt for mig.
Rigtig god sommerferie til dig og dine - glæder mig til at følge dine sommeridéindlæg.
Kærlige tanker fra engen ;-)
Posted by: Jeannette Mariae | June 29, 2009 at 04:21 PM
Det var da en rigtig god ide !
Min far påstod at han kørte fra Kerteminde til Odense på en trehjulet cykel , alene :-)
Posted by: Losarinas mor | June 29, 2009 at 04:29 PM
Jeg glæder mig til at følge med, Marina - rigtig god ferie, hvis det er nu, I tager af sted :O)
Posted by: Madame | June 29, 2009 at 06:08 PM
Det var dog et helt fantastisk billede. Har du overvejet at sende det ind til en eller anden hvilkensomhelst konkurrence?
Den måde, hvorpå du har fået skudt motivet af regnbuen, kombineret med barnets 'Hvad er det dog, der sker her"-attitude, er helt utrolig flot.
I må have stornydt både ferie og udsigt, hvor I så end var i Norge.
Posted by: Ellen | June 29, 2009 at 10:35 PM