Huler er en essentiel del af barndommens lykke. Alle børn elsker at skabe et lille bitte trygt hjørne som er helt deres eget og hvor livet på magisk vis leves lidt anderledes. En hule er på en og samme gang et dristigt kreativt eventyr og en tryghed uden for tiden.
Huler kan man bygge af hvad som helst. Et hul mellem to sofaer kan være den bedste plet i hele huset for et mindre barn og fire stole sat sammen i en rundkreds med et tæppe over er ofte alt rigeligt. Skal man arbejde lidt mere med tingene er der intet der slår papkasser indendørs, gerne et stort udvalg så man også kan bygge postkasser, skorstene og andre himstregimser udenpå de store kasser. Udenfor er grene det klassiske byggematriale eventuelt kombineret med et par tæpper.
Som voksen kan man hjælpe med at komme med byggematerialer og i mere komplicerede hulebyggerier måske også med at svinge en boremaskine og en sav, men man skal passe meget på ikke at overtage projektet for så er det som om magien siver ud af byggeriet.
Huler i dette indlæg:
1: Papkassehule suppleret med tæpper, puder og tøjdyr. Bygget af min datter på tre, hendes veninde og mig der efter anvisning lagde tæppet over kassen.
2: Træhytte bygget af skalbrædder. Hytten blev bygget mellem fire levende graner i vores bøgeskov i Sverige og der duftede helt vidunderligt i det lille rum. En sådan hule kræver at en voksen engagerer sig ret kraftigt i projektet.
3: Hule bygget af stole, puder og tøjdyr. Sådanne huller bygger min yngste hele tiden og da stolene er vigtigt byggemateriale er det af og til en kamp at få lov at placerer sin trætte mås på et sæde.
4: Hule der helt simpelt består af et billigt myggenet holdt nede af sten langs kanten.
Jeg mindes også de huler mine unger byggede... Jeg selv brugte min tantes klædeskab, der kunne man lukke skydedøren næsten helt i og sidde og kikke ud gennem revnen - Det var bare den største morskab.
Fortsat dejlig sommer ;-)
Posted by: Jeannette Mariae | July 18, 2009 at 06:56 AM
Og du har så ret, vi voksen kan hjælpe, men ikke overtage !
Og de helt enkle huler er ofte de bedste, for der lever fantasien :-)
Posted by: Losarinas mor | July 18, 2009 at 08:10 AM
Hold da op hvor blev jeg mindet om min egen barndom - jeg husker en børne udsendelse med Tomas Vinding som fortæller (tror det er "kald mig bare Kurt")hvor en pige flytter ud i en robåd fordi hun er sur på sine forældre. Der kommer en fe som hjælper hende med at hænge florlette gardiner op og fylde båden med puder og vattæpper.Til sidst flytter hendes forældre ud til hende - den ultimative hule drøm;0)Jeg var tryllebundet af den udsendelse.
Posted by: Karen Marie Dehn | July 18, 2009 at 10:23 AM
Jeg kan også huske den udsendelse - jeg elskede den :-)
I øvrigt, den helt hvidhåret piges kjole; Den ville min ÆldsteDatter være faldet i svime over for 16 år siden :-)
Posted by: Losarinas mor | July 18, 2009 at 03:40 PM
Kære Marina - der er kuk i min forbindelse så jeg kan ikke komme ind på min egen blog i dag! Men du må da rigtig gerne nævne mig her på din blog og brug endelig billedet!
PS. til Losarinas mor - det er Alberte der spiller den lille hvidhårede pige :0)
Posted by: Karen Marie Dehn | July 19, 2009 at 10:06 AM
Å ja det var en dejlig udsendelse, ren barnedrøm. Der har altid været noget særligt drømmende over Alberte der passer perfekt til den rolle.
Kjolen som den lille veninde har på er jeg også helt vild med. Hendes forældre har købt den i Spanien og den er en fantastisk erstatning for den askepot disney kjole hun ellers ofte har på
Posted by: Marina | July 20, 2009 at 06:29 AM
Kære Karen Marie. Jeg sætter billedet og anbefalingen på i dag. Din blog er SKØN og jeg glæder mig hver gang jeg besøger den.
Posted by: Marina | July 20, 2009 at 06:30 AM
Sikke et dejlig indlæg om huler! Jeg husker, hvordan jeg selv som barn byggede huler i årevis - og hvis man var ude hos fremmede, var det lykken at få lov til at bygge huler i stedet for at sidde og kede sig til døde ;O)
Posted by: Madame | July 20, 2009 at 02:19 PM
Kære Madame. Jeg tror aldrig jeg har hørt om et barn der ikke har lyst til at bygge en hule nu og da, så det er da en leg der stadigt leges, apropo din blogpost i dag.
Posted by: Marina | July 20, 2009 at 10:56 PM