Flere ideer til at binde skolebøgerne ind på sjove og kreative måder kan findes ved at klikke lige her.
Da jeg var barn bandt mig og min søster vores skolebøger ind i søkort som vi fik af min far. Vi elskede vores helt specielle bogbind og jeg brugte mange kedelige stunder på at drømme mig ud i søkortenes verden.
I dag har jeg ingen søkort at give mine børn og det er faktisk lidt trist for mine børn bryder sig ikke meget om de bogbind der kan købes i butikkerne. De synes udvalget er for kedeligt og jeg synes de fleste bogbind er alt for skrøbelige til mine børns til tider lidt hårdhændede omgang med skolebøgerne. Derfor binder vi som oftest bøgerne ind i pap som vi dekorerer på forskellige måder. Man kan lave meget smukke og personlige bogbind ved at lime yndlingsmotiver eller tegninger på bogbindet og på den måde får man en bog der ikke ligner de andres.
Indtil videre er denne løsnings min søns absolutte foretrukne. Vi skriver hans navn med glimmerlim og dekorerer med et par af de elskede samlekort. Samlekortene er anbragt i lommer der er limet fast sådan at de meget kostbare og værdsatte kort ikke tager skade. Kortene har jeg skaffet til ham på QLX og når bogen er læst færdig får han kortene til hans samling.
Læs nemme trin for trin anvisninger på bogbindet ved at klikke her.
Det var en rigtig god ide !
Og sikke stolt han ser ud :-)
Posted by: Losarinas mor | August 13, 2009 at 07:16 AM
Det er smart. Men jeg tænker at det kun går i de yngre klasser..
Jeg synes der skal stå så meget på bøgernes forside, når de kommer op i de ældre klasse.
Men sød og kreativ idé :-)
Posted by: Elizabeth H. | August 13, 2009 at 08:46 AM
TAK Miri.
Kære Elizabeth, når de bliver større er det jo også ofte andre ting der rykker, men hvis man stadigt samler på kort så er der da rigeligt plads til at skrive nedenunder kortene hvis man bruger en kuglepen i stedet for glimmerlim. Hvis bøger er pakket ind i forskelligt papir behøver man iøvrigt ikke at sætte fag på for så ved man jo hvilket bogbind der hører til de forskellige fag. Man kan f.eks. vælge forskellige farver til hvert fag så er det nemt at holde styr på tingene.
Posted by: Marina | August 13, 2009 at 09:05 AM
Vi bruger også (indpaknings)papir som bogbind. Slidstærkt og holdbart. Og så kan man jo - som I også gør - dekorere efter behov. (Noget helt andet: Hvor er det sjovt at du har de puder, jeg har lige syet nogen magen til!)
Posted by: Bodil | August 13, 2009 at 09:30 AM
Det ville min 8årige søn elske. Vi bruger også pap, fordi det andet holder ikke en måned hos mine drenge :)
Posted by: Dorit | August 13, 2009 at 05:32 PM