Disse små kære græskar af Halloween orange crepepapir og sort blomstertape er fyldt med små chokoladelinser. De er super nemme at lave og mine børn synes at de er et hit.
Man starter med at klippe et kvadrat orange crepepapir til hvert græskar man vil lave. Crepepapiret krammes let rettes ud og der ligges chokoladelinser midt på papiret. Fold de fire hjørner op om slikket og herefter de fire sider. Saml alle snipperne drej dem lidt sammen og vikl sort blomsterbindertape omkring for at forme stilken.
Hvis man orker at gøre lidt mere ud af det bliver stilken finere hvis man fjerner lidt af det papir der skal blive til stilken inden man laver den. Det kan man gøre ved at klippe et bredt hak i hvert af de fire hjørner inden man samler papiret. Man kan også klippe græskarblade og sætte på.
Ideen har jeg fundet her. (Jeg kan se at Martha har cirkler i stedet for kvadrater, men det er lettere at klippe firkanter...)
Se flere ideer til Halloween slik ved at bladre gennem disse ideer til Halloween festen.
Jeg er fuld af beundring over alle dine påhit. At du har fantasien til det, er imponerende.
Selv føler jeg mig meget fantasiløs, når vi skal planlægge børnefødselsdage.
Hilsen Nini
Posted by: Nini Sloth Larsen | October 30, 2009 at 11:56 AM