I år bliver Fejø invaderet af spøgelser, hekse og monstre for der er for første gang arrangeret ”guf eller gys” for alle øens børn. Mange huse har tilbudt at stå for uhyggen og børnene glæder sig. Selvom vi holder fest skal vi naturligvis også være med og derfor har jeg købt 70 dumle slikkepinde som her ligger på parade forklædt som spøgelser.
Spøgelserne er super nemme at lave. Hver dumlepind er svøbt i en hvid middagsserviet. Om halsen på spøgelset har jeg viklet sytråd. For at spare tid bandt jeg ikke engang knude på sytråden og det går fint. Til sidst fik spøgelserne øjne på. Mine er fra fætter BR der har de her selvklæbende øjne, men hvis man orker at lime hvert øje på kan man også bruge almindelige rulleøjne.
Du kan finde flere ideer til Halloween festen ved at klikke her og se indlæggene igennem.
Sikke en masse fine Halloween ting I har begået på Fejø. Håber I får en fantastisk "Guf eller gys".
Posted by: Frk. Vestergaard | October 30, 2009 at 01:35 PM
Tusind tak for inspiration i lange baner! Jeg tror det bliver helt fantastisk (u)hyggeligt at være barn på Fejø i morgen. Og voksen, for den sags skyld.
Vi eksperimenterer lidt med et mumiekostume lige nu, men desværre er der ikke så mange der er med på "guf eller gys" her i byen. Næste år må vi simpelthen tage os sammen og holde en fest.
Posted by: Anne | October 30, 2009 at 02:59 PM
Hvor er det bare inspirerende læsning. Skønt, at I gør så meget for at skræmme børnene ;o)
Happy Halloween
Posted by: mette b | October 30, 2009 at 08:08 PM
Hej Marina,
vil bare lige fortælle at vi brugte din spøgelsesidé til slik i går, godt nok i en noget mere primitiv udgave med køkkenrulle og malede øjne, men alligevel fint. Så tak for den idé - og alle de andre du deler :-). (Fryser stadig smoothierester ned som ispinde ..).
Janne
Posted by: Janne Møller Olsen | November 01, 2009 at 10:29 AM
Kære frk. Vestergård. Vi fik en hel fantastisk aften og er stadigt så småt ved at hitte vores egne ben efter festlighederne.
Kære Anne. I år var der lavet en liste man kunne skrive sig på hvis man ville have uhyggeligt besøg. Det fungerede super godt og jeg tror de voksne der havde tilmeldt sig morede sig lige så godt som børnene. Jeg havde mange mumier med til festen sidste år og de var bare viklet ind i billige lagner. Hvis jeg skulle lave kostumet ville jeg nok sy (eller snarere rimpe når det nu er mig...) strimler fast på et par bukser for det er nu ret smart at kunne få bukserne af når man drikker meget sodavand...
Kære Mette. Det er simpelthen så sjovt. Som så ofte før er jeg rigtig glad for at børnene overtalte mig.
Kære Janne. Skønt! Tanken med Badut er jo ikke at tingene skal være perfekte men kun at de skal inspirerer til leg.
Posted by: Marina | November 03, 2009 at 02:59 PM