Her i den kronede kats hus har vi i mange år været plaget frygteligt af drillenissen allerede i november. Han kræver risengrød og julepynt, mens jeg stædigt nægter gran og risengryn adgang før 1. december. I år har vi forunderligt nok ikke haft meget bøvl med drillenissen og vi har diskuteret hvordan det mon kan være. Jeg mener det er fordi drillenissen har erkendt at jeg er en overlegen nissefanger og at han derfor bliver borte fordi han frygter at i år bliver året hvor jeg fanger ham og siger ham en håndfuld julesandheder. Min store datter mener at vi i år har sluppet for de værste drillerier fordi de allerede midt i november lokkede mig til at lave risengrød og efterfølgende smuglede en portion ud til drillenissen. Min søn derimod mener helt bestemt, at den relative inaktivitet skyldes at drillenissen er ved at oplærer sin nye praktikant og når først hun er klar til drillerierne vil det hele blive endnu vildere end det plejer.
Klik her for at komme til en side hvor jeg har lavet en liste over nogle af de mange drillerier drillenissen har brugt mod os.
Du skaber et godt liv !
Posted by: Losarinas mor | December 02, 2009 at 07:49 AM
Spisekammer! Øøøøøj det ser godt ud - det ønsker jeg mig også.
(ps ja du tager bare hvad du vil bruge af billeder - rystekuglen - så først lige din kommentar nu)
Posted by: Sara | December 02, 2009 at 02:43 PM
Julepyntning i spisekammeret er da så pænt, at det næsten ikke kan tælle som drilleri ;-).
Det er spændende, hvor langt praktikanten kan drive det!
Posted by: Bente | December 02, 2009 at 10:52 PM
OOOOOJJ ;-) måske slipper du let i år?
Posted by: Lis | December 02, 2009 at 10:57 PM
Kære Miri: Man har kun det ene!
Kære Sara: Jeg elsker, elsker, elsker mit spisekammer. Det er lille og skævt, men jeg synes det er husets bedste rum. Nogle gange sidder jeg derude på en lille bitte stol og gnasker mandler mens jeg kikker på fugle. Børnene sidder også tit på den lille bitte trappe der fører derop fra køknet.
Kære Bente: Ja vi får se, min yngste mener at pigenisser kun gør søde ting og at det er drengen der står for alt det slemme...
Kære Lis: Jeg krydser fingre.
Posted by: Marina | December 03, 2009 at 01:49 PM