Det er bitterligt koldt derude, men selvom kulden er hård både ved fuglene og ved brændestakken, så er den også god for meget. En lille hyggelig ting, der glæder mig meget er, at det for første gang i flere år har givet mening at lave disse klassiske is dekorationer til haven.
Ispynten er supernemt lavet. En række beholdere lines op. Her har vi brugt paptallerkner der er perfekte til formålet. Lidt pynt fordeles i hver beholder. Vi har brugt hortensia blomster, blonde servietter, lidt smukke frøstande og røde bær. Der skal ikke ret meget til og børn elsker at komme med ideer. Når pynten er fordelt hældes der vand i alle beholderne og til sidst lægges en løkke lavet af bindegarn i hver beholder sådan at ispynten kan hænges op når den er færdig. Nu skal frosten bare have lov at gøre sit og så er den smukke ispynt klar til at pynte vintertræerne.
Vores ispynt hænger i gårdhaven og i surkirsebærtræet der står lige ud for børnenes tegnebord.
Nej, hvor er det en skæg idé! Den har jeg aldrig før set. Måske skulle jeg prøve den - men her er bare ingen træer at hænge op i (det er det 'værste' ved min have, denne træmangel). Tænke, tænke ...
Posted by: Bente | January 07, 2010 at 10:56 PM
Hvor er det en sød idé - og hvor ser der i det hele taget dejligt ud herinde på din blog, det er jo lidt tid siden, jeg har været forbi. Ispynten tror jeg, at jeg skal prøve med pigerne i weekenden, hvis de vil være med. Men mon dog ikke? :)
Posted by: Astrid | January 07, 2010 at 11:02 PM
Sikke en dejlig idé. Det skal prøves!
Posted by: mette b | January 08, 2010 at 07:40 AM
Det var dog en meget smuk og sjov ide :-) Så fint !
Posted by: Losarinas mor | January 08, 2010 at 08:10 AM
Dejlig idé. Vi er slet ikke vant til alt det frost, men jeg synes det er rigtig dejligt!
Posted by: Anne Dorte Johanson | January 08, 2010 at 10:28 AM
Åh, ja, for søren. Så går man og drømmer om at bo i et klima hvor sådan noget kan lade sig gøre.... - og så er det jo lige NU!! Tak for påmindelsen!
(har du set dem hun laver hos ressurection fern? - hun kommer hæklede...kan ikke lige huske det danske ord for dollies - blonde-dimser i. Det er også så fint. Nå - UD og lave nogen MED det samme :)
Posted by: Mona | January 08, 2010 at 12:30 PM
Hej Marina
Jeg har først lige opdaget din blog, som er super hyggelig.
Sikken sjov idé med den ispynt - smukt og anderledes.
Hilsner Hanne
Posted by: Hanne Kriegbaum | January 08, 2010 at 08:43 PM
Kære Bente. Man kan jo hænger op i alt muligt, f.eks. et tagudhæng så de fine iscirkler kan hænge og klimte lige uden for vinduerne.
Kære Miri. De er bare så fine. Jeg har lavet dem flere gange, men jeg synes det er bedst når man ved der er kulde nok i mange dage så man har rigtigt glæde af dem.
Kære Anne Dorte. Det er lidt dyrt i opvarmning, men så smukt og det er dejligt at der er sne frem for alt den grå regn vi ofte har i januar. Alt er meget lysere på den måde.
Kære Mona. Ja det er lige nu og jeg leger med flere slags is i øjeblikket. Jeg har ikke set ressurection ferns iscirker men de hæklede blondeservietter (er det ikke oprindeligt sådan en slags mellemlægsserviet?) er et hit. Jeg bruger dem også selv og har gjort det helt tilbage til da jeg lavede dem første gang for otte år siden. Det var i vores svenske ødegård hvor det frøs 20 C. Huset var købt fyldt med alt muligt gammelt svens tingeltangel så jeg gik i gemmerne og fandt blandt andet hæklede blonde servietter. Siden har jeg også set andre bruge dem.
Kære Hanne. Det er så sjovt du skulle tage og prøve. Jeg kikekde lige ind på din blog og er meget imponeret over alle dine opskrifter. For mig tager det altid en evighed først at udvikle en opskrift og derefter afprøve den tilstrækkeligt mange gange. Derfor er der langt mellem opskrifterne her på Badut.
Posted by: Marina | January 09, 2010 at 02:18 PM
Hvor er de flotte og hvor er det en sjov ide, har aldrig hørt om ispynt før :-)
Nu håber jeg da på mere frost, for det vil jeg gerne prøve :-)
Posted by: Pernille Madsen | January 11, 2010 at 12:42 PM