En drage født af kokosnøddens skal, varmet af Balis sol og bragt halvvejs rundt om jorden i en kuffert. Hvad tænker den nu når den vippende kikker ud over sne og forfrosne fugle? Savner den solen? Eller er den storhjertet nok til at nyde sit nye eventyr?
Det må være en forundret drage, du har :) Men jeg er sikker på den nyder alt det hvide...
Klem fra
Mette
Posted by: mette b | January 20, 2010 at 11:46 AM
Den ser da vældig fornøjet ud må man sige. Drager har efter sigende en god del indre varme, så den smule sne gør sikkert hverken fra eller til :)
Posted by: Mona | January 20, 2010 at 11:59 AM
Asiens drager er storhjertede, vise og legesyge. Det er deres natur, har jeg fået fortalt - og jeg tror det er rigtigt. Alt det der med at hærge og spise prinsesser er onde rygter, spredt af dem der er misundelige, fordi de ikke selv kan flyve og bøvse ild.
Jeg er sikker på at jeres drage har det godt, selvom den sikkert undrer sig.
Posted by: Anne | January 20, 2010 at 12:59 PM
Det ser ud som om, den tænker. Når nu det her underlige hvide kolde på mit hoved er væk, så skal vi ud i verden på nye eventyr!
Posted by: Charlotte T | January 21, 2010 at 12:59 PM
Kære Mette. Det ser faktisk sådan ud når den hænger der og smiler.
Kære Mona. Ja det er nok den indre varme der gør det. Det er den ild vi alle må våge over.
Kære Anne. Ja det er ret interessant at der er så meget forskel på de forskellige verdensdeles drager. I Europa er drager onde, stinkende og dume. I asien er de smukke, kloge og storhjertede. Måske siger det lige så meget om os som om drager.
Kære Charlotte. Tja, eller også synes den virkeligt om at have en hvid hat på sit eventyrlystne hoved.
Posted by: Marina | January 21, 2010 at 08:42 PM