Før var her hav. Skvulpene bølger, i blågråt og grønt. Evig forandring under himmelens farver.
Før var her liv. Fugle i tusindtal. På havet svømmede de. På himlen strøg de deres tegn.
Nu er her is. Is fra kyst til kyst. Ingen fugl høres her hvor verden er frosset.
Færgerne sejler endnu. Men besværet. Med motoren på fuld skrue knaser de sig gennem den hårde is. Det møde taber isen endnu. Køligt viger isen for boven, men færgen må videre og isen lukker sig atter bag skibet. Om lidt ses det næsten ikke. Om lidt er havet atter en ørken.
Hvis du har lyst kan du sammenligne disse billeder med de billeder jeg tog den 14. januar. Dengang var sejlrenden åbent hav, nu sejler skibet i knasende, brusene grødis.
Jeg nyder dine vinterbilleder!!
Posted by: Dorit | January 23, 2010 at 01:38 AM
Tak Dorit. Gid jeg kunne tage billeder som dine. Eller hvis bare solen ville skinne lidt så der kom lidt mere magi ind i isen.
Posted by: Marina | January 23, 2010 at 05:40 PM