Fra gammel, gammel tid har tirsdagen inden fasten heddet ”hvide tirsdag”. Det var oprindeligt den sidste dag i de omfattende fastelavnsfestligheder og på denne dag skulle man spise hvedebrød med varm mælk. Siden blev også de lækre pandekager en naturlig spise på hvide tirsdag. Sikken var i mange år helt tabt i Danmark, mens den var bevaret i mange andre lande. I de sidste år er der blevet gjort en aktiv indsats for at relancerer pandekagedagen der nu om stunder hedder noget så fornemt som ”international pandekagedag”. Og det er da lidt en hyggelig tanke at der rundt omkring i de forskellige lande sidder mennesker bænket om borde med opstablede pandekager.
Vores opskrift på madpandekager kan læses (og udskrives) lige her, men noget af det skønne ved pandekager er at de kan bages på næsten ligeså mange måder som der findes pandekagebagere.
Havde jeg energien ville jeg gøre som i Olney: hitte mit fineste forklæde og arrangerer et pandekageløb sammen med en folk andre tossede kvinder, men jeg må indrømme, at jeg mageligt overlader pandekagebagningen til min ældste, der nok kan vende en pandekage i luften, men kun yderst sjældent ses løbene omkring på gader og stræder med fremstrakt pandekagepande.
Vores Hvide tirsdag blev hvid i mere end én forstand da vi blev lokket ud i sneen og fik luftet både kælke og sandkasse på en skøn kælkebakke lidt uden for Ravnsby.
Fra i morgen går jeg på vinterferie. Hver dag vil der komme et lille vinterferie indlæg, men det er indlæg jeg har skrevet og sat til senere udgivelse. Min computer vil være slukket, for det skal man unde sig selv engang imellem. Alligevel bliver jeg naturligvis stadigt utroligt glad hvis der er nogen der orker at lægge en kommentar.
Desværre må vi vente til i morgen med at lege international pandekagedag, jeg har været sløj efter en nat uden søvn pga smerter.
Hvor ser det dejligt ud at kælke i det vejr vi har haft i dag, som også er gået min næse forbi.
Posted by: Solrun Koivuneva | February 16, 2010 at 09:31 PM
Hvor fint.. det vidste jeg slet ikke!! Fik faktisk pandekager til morgenmad, nu hvor jeg tænker over det :-) Det ser også skønt ud med al den kælkning - det må være det bedste ved at få børn - at man har nogen at lege med og at bage pandekager til :-)
Posted by: Emilia | February 16, 2010 at 09:58 PM
God ferie!
Nu ved jeg da, hvorfor jeg fik sådan en trang til pandekager i eftermiddags - det må jo have været alle de pandekagertanker, der rumsterer i luften på den internationale pandekagedag, der ramte mig. En slags pandekagekarma?
Posted by: Mette Marie | February 16, 2010 at 10:23 PM
Mums, pandekager! Jeg er vild med at du husker mig/os på alle de gode traditioner. Hvide tirsdag gik min næse forbi - jeg har nemlig også næsten holdt computerfri i 1½ uge og jeg har været vild med det!
God vinterferie til dig og dine.
Posted by: Vevika | February 18, 2010 at 11:53 AM
Kære Solrun. Håber du har det meget bedre nu og at du nåede at nyde vinterferien og en stor smuk stak friskbagte pandekager.
Kære Emilia. Nemlig. Jeg husker at nyde at de stadigt vil lege med mig for før man ser sig om gider de ikke mere. Pandekagerne derimod vokser de nok ikke fra...
Kære Mette Marie. Ja klart det må have været ren pandekagekarma.
Kære Vevika. Pandekagedagen er med på opfordring fra en læser. Det sjove med den dag er at jeg i flere år gav mine børn pandekager på hvide tirsdag, men så blev jeg rigtigt træt af isenkræmmernes kampagne og droppede det. Nu er så pandekagedagen tilbage i mit liv og det er fint nok for børnene elsker det jo og ganske særligt tanken om at der også spises pandekager i alle de andre lande på netop den dag.
Posted by: Marina | February 22, 2010 at 09:18 PM