Min søn er som så mange andre drenge en smule betænkelig ved at iføre sig alt for mærkværdige kostumer og det bliver man som mor nød til at respekterer for det med at klæde sig ud kan være ganske grænseoverskridende.
I år valgte han og en kammerat en udklædning der lå lige til højrebenet så at sige, de var nemlig begge to fodbold helte fra det forgudede Liverpool. Og se det er da en udklædning som man må kunne lokke enhver fodbold tosset dreng til at ifører sig og tilmed ganske nemt da det hele jo lå ude i kassen med sportstøj.
For dog at kreerer et eller andet til den unge mand lavede jeg denne kæmpe pokal som var et stort hit. Pokalen var slet ikke svær at lave og vil også gøre sig rigtigt fint til en børnefødselsdag med fodboldtema.
Jeg startede med at finde to plastikurtepotter ude i skuret. Den ene var stor og lige op og ned, den anden lidt mindre og buet. Urtepotterne satte jeg sammen med gaffatape.
Herefter lavede jeg to håndtag af skumgummi, omviklet og sat fast med gaffatape. Hele herligheden dækkede jeg med flere lag sølvpapir og decoupagelak. Til sidst satte jeg røde bånd og tekst på.
Billederne er fra dagens fastelavnsfest. På Fejø holder skolen og børnehuset fastelavn sammen og senere er vi så heldige at idrætsforeningen også holder fastelavnsfest. Det er rigtigt smart for på den måde kan børnene lufte hele tre sæt fastelavnstøj, et til hver fest, og et når de rasler til fastelavn om mandagen.
Hvis du vil læse mere om fastelavn kan du klikke her.
Hold op så kreativ.. Kan lige forestille mig at drengene har været stolte.. Den kan de jo have og lege med i lang tid frem.. Godt fundet på... :)
Posted by: Rakel | February 12, 2010 at 04:01 PM
Genialt Marina!
Glædelig fastelavn på øen.
Posted by: Dorte | February 12, 2010 at 04:13 PM
....jeg må sige at du kan noget ud i det krestive Marina.....rigtig godt fundet på....en ide jeg vil have i baghovedet til mine egne fodboldtossede drenge. Tusind tak for at dele..... og fortsat god fastelavn.
smil og "fastelavnsbollesmask" Dorthe:0)
Posted by: Frøken Solhat | February 12, 2010 at 04:46 PM
Kære Rakel. Mange tak. Nu må vi se hvor længe pokalen holder for den skal også agerer raslebæger på mandag og drengene regner med at rasle en hel halv million ind i mønter....
Tak Dorte. Også rigtig glædelig fastelavn til dig.
Kære Frøken Solhat. Tak, men som man kan se inde på Faldera er der mange der er super kreative i denne fastelavnstid. Jeg glæder mig rigtigt meget til at se det færdige Cirkeline kostume, jeg er sikker på at det bliver SKØNT.
Posted by: Marina | February 12, 2010 at 09:03 PM
Den var en skikkelig premie det! :D
Posted by: Ingrid Sofie | February 12, 2010 at 09:14 PM
En fin løsning. Og det er rigtigt, at børn ikke altid bryder sig om at være klædt ud. Et år havde min datter lige fået en ny kjole, som hun ville have på i kirke fastelavnssøndag, hvor alle andre er klædt ud til ukendelighed. Der står hun så på billedet og er bare søde lille Maria i den blomstrede kjole:-)
Posted by: Charlotte T | February 12, 2010 at 10:01 PM
Mange tak Ingrid Sofie.
Kære Charlotte. Det er så vigtigt ikke at presse udklædningstøjet ned over hovedet ¨på dem og det nytter slet ikke når vi vil have at de skal være sjovt klædt ud og de helst bare vil være dem selv eller til nød det samme som alle de andre. Og I fik da en historie som I stadigt husker og det havde I måske ikke haft hvis hun havde været sommerfugl.
Posted by: Marina | February 13, 2010 at 08:51 PM