Denne super sjove leg er opfundet af min ældste datter på 10 år der også er mester for blæksprutterne. Hun kalder legen "bank til blæksprutten" og både hjemmehørende børn og gæster har hygget sig rigtigt godt med forskellige udgaver af denne leg.
Lav blæksprutterne af et paprør fra en toiletrulle ved at klippe otte hak halvvejs op på røret og bøj benene udad. Tegn øjne og mund på. Hvis du gerne vil have dine blæksprutter i en fin farve limer du et stykke farvet papir udenpå inden du klipper hak. Lav én blæksprutte pr. deltager. Som en ekstra ting kan I tegne målstregsflag som min yngste på fire her har gjort det.
Når alle har en blæksprutte er I klar til kapløb. Udstyr hver deltager med en blyant og slå blæksprutterne på hovedet så de hopper fremad. Se hvem der først når henover mållinjen. Alternativt kan I gøre som pigerne på billederne der med et sæt terninger afgør hvor mange gange der må slås. Denne version er mere fair når der er stor aldersforskeld på deltagerne.
Klik her og se flere forslag til lav selv legetøj.
Kære Marina, tusind tak for at du deler. Sikke et fedt spil. Tror da lige at jeg snupper det til skolens yngste klasser. Sikke masse sjov vi kan ha og så kan de lære tallene samtidig. Genialt.
Posted by: Solrun Koivuneva | February 20, 2010 at 12:49 PM
Hvor er det nogle fine blæksprutter! Og skægt, at det var det, der gemte sig bag din overskrift ;-). Min mand købte og tilberedte små, friske blæksprutter i går, så det var stadig den slags blæksprutter, der var på min nethinde :o).
Posted by: Bente | February 20, 2010 at 10:38 PM
Kære Solrun. Jeg håber de bliver lige så begejstrede som børnene her i huset har været det. Min ældste er simpelthen altid i gang med at finde på noget. Mange ting i livet kan falde hende lidt svært men finde på det kan hun!
Kære Bente. Nej de rigtige blæksprutter skal man nok ikke banke i hovedet...
Posted by: Marina | February 22, 2010 at 08:59 PM