Driv grene: Blodribs

 

Der står to gamle Ribes Sanguineum buske i min have. Det er de kraftige buske der blomstre tidligt med let ramtlugtende røde blomsterklaser. Populært kaldes de blodribs, men mine er ikke i den typiske røde farve og derfor ved jeg ikke om de egentligt er blodribs. Der er lidt forskel på de to buske, men den jeg bedst kan lide har tofarvede blomsterklasser i hvidt og rødt.

 Jeg holder meget af mine to buske, allermest fordi knopperne viser sig så tidligt på vinteren og lover mig forår, mens resten af min have kun synger vintersange. Senere er buskene også dejlige når de blomstre på et tidspunkt hvor jeg slet ikke kan få forårsfarver nok. Og endelig er der jo det fantastiske for et buketmenneske som jeg at Ribes Sanguineum er supervelegnede til drivning indendørs.

 

Der er slet ikke noget pjat med dem. Man skærer bare et par grene der passer fint sammen i formen og smækker dem i en passende vase med vand. Snart har man fine lysegrønne blade og yndige små hvide eller sart lyserøde blomsterklaser. Som næsten alle grene der drives indendørs er farverne på blomsterne nemlig blegnet. Det eneste man skal huske er egentligt at give dem lidt frisk vand engang imellem og så naturligvis ikke at sætte dem i et alt for lille rum. Blomsterne har nemlig også når de drives, en lidt ram lugt, der dog ikke er så overvældende at den ødelægger fornøjelsen. Allermest holder jeg som her af at blande grenene med et bundt købte tulipaner.  

Comments

[betty]

Det lyder som en usædvanlig ribes, du har. Jeg elsker at drive dem frem, for at se de hvide blomster. Jeg begynder i januar.
Dine billeder er altid så flotte. Jeg får sjældent lagt en kommentar, men jeg nyder at "kigge" ind til dig.
Og til din henvisning til Marens blog vil jeg bare sige, at du skriver rigtig godt!

[´Marina]

Tak for din søde kommentar Betty. Den gjorde mig rigtig glad. Ja Ribes kan man drive rigtigt tidligt med smukt resultat og det er da en vidunderlig fornøjelse som man skal unde sig selv. Jeg har set buske som mine et par andre steder på Fejø, men ingen andre steder og da jeg meget bedre kan lide mine end de gængse er jeg rigtigt glad for dem. Et andet sted på Fejø står der endnu en lidt usædvanlig busk med noget mere afdæmpede blomster. Ejerne skal jeg en dag have fat i så jeg kan få lov til at få en lille stikling.