Når man er fire hører regnorme til de ”bløde søde dyr” og timer kan derfor bruges i sådan en levende jordbunke. Finder tøserne en ”babyyyyy” ryger stemmerne helt op over hvinestadiet af bare henført lykke.
De aer dem også de bløde søde orme for fingrene kan ikke helt lade være, men de ved godt at ae lykken er ensidig og at ormene helst vil ned i den lækre jord. Derfor består en stor del af legen i at finde den jord de tror ormene synes er lækrest og i at finde små visne blade som de smuldre så ormene kan få lækker middagsmad.
Lederen af Fejø børnehus hedder Jonna og hun fortalte mig forleden at hun ser det som en af hendes vigtigste pædagogiske opgaver at lærer børnene nænsomhed. Det var så det svulmede i mit morhjerte da hun talte om nødvendigheden af at børn lærer at se verden med andre øjne end deres egne. Nu er regnorme jo næsten blinde, men de to piger i jordbunken synes jeg allerede har erhvervet sig lidt af det verdensblik som hun og jeg er enige om at unde dem og verden omkring dem.
ja, ja og ja tak.
Posted by: Anne Dorte Johanson | March 29, 2010 at 09:58 PM
Hvor smukt....både i ord og billeder :0)
Posted by: Frøken Solhat | March 29, 2010 at 10:17 PM
Så nyyydelig teppe av krokus og våriris!
Posted by: Ninni | March 30, 2010 at 05:25 AM
Åh hvor fint, Marina - både legen, pigernes, pædagogens og dit verdensbillede... OG dit smukke forårsbed. Dejligt indlæg!
Posted by: Helle | March 30, 2010 at 08:30 AM
Kære alle. Jeg var også ganske betaget, men nu er jeg jo også selv så forelsket i duften af jord og i regnormens liv. Beddet med krokus og våriris er dejligt synes jeg, selvom det stadigt har det der præg af helt nyt bed som jeg ikke er helt så tosset med (for megen bar jord). Det sjove er at jeg faktisk har købt nogle helt andre krokus der skulle komplementer det gule i våririserne så da krokuserne begyndte at vise farve blev jeg meget overrasket. Jeg tror krokuserne er "blue bird" men da det jo ikke er dem jeg har købt kan jeg ikke være sikker. Imidlertid er de to blå farver meget fine sammen så det hygger jeg mig lidt med.
Posted by: Marina | March 30, 2010 at 05:14 PM
Åh hvor jeg elsker at høre om dine dejlige unger, og din måde at se dem og verden på. Og netop nænsomhed, hvor er det et fint ord! hvor kan jeg bare mærke genklangen i mit indre, i den grad HØRT!
Er i øvrigt også med på holdet der ikke er så vild med bar jord i bede;0)
Hils de bløde dyr og dejlig dag, KH Karen Marie
Posted by: Karen Marie | March 31, 2010 at 11:30 AM
Kære Karen Marie. Å ja det var også ordet nænsomhed der gjorde mig helt blød da Jonna snakkede. Jeg har aldrig kunnet stå for børn i jordbunker, men nu skal der lige om lidt være kartofler lige der og så bliver pigerne nød til at grave et andet sted. Rigtig god påske til dig.
Posted by: Marina | April 02, 2010 at 08:06 AM