Endnu en dejlig stemningsmættet blog om livet på Fejø er gået i luften.
Jeg har tidligere anbefalet tre skønne kvinders beretninger om dagligliv på Fejø. Den nye blog Fejøliv er skrevet af Kirsten og handler ikke så meget om hendes dagligliv med mand og tre smukke døtre. I stedet har Kirsten en række stemningsreportager om livet på Fejø samt interviews med mennesker der bor her. Hvis man gerne vil vide mere om Fejø er Fejøliv det helt rigtige sted at besøge.
(Og til de læsere af Badut der efterlyser billeder af mig må jeg indrømme at man på Fejøliv kan finde mig med trolderumpe og vasketøj, forklædt som sokkemonster til fastelavnsfesten).
Billedet tilhører Fejøliv og er bragt her med tilladelse.
Når du bringer noget, kan jeg ikke lade være med at læse med.
Jeg elsker altså at kigge indenom.....men bliver lidt fortravlet her om morgenen, når jeg pludselig kigger videre...
God dag til dig
Karen
Posted by: Karen | March 23, 2010 at 06:00 AM
Tak fordi du fortæller om bloggen, Fejøliv - jeg synes, det lyder meget spændende! Jeg må straks ind og kigge :-)
Posted by: Madame | March 23, 2010 at 10:11 AM
Tak - så blev man lidt klogere og ret underholdt på samme tid. tak for linkene. Får lyst til et smut til Fejø.
Posted by: Frk. vestergaard | March 24, 2010 at 02:18 PM
Søde Karen. TAK. Jeg kender godt det der med at tiden løber fra en, men jeg vil nu alligevel også i fremtiden glad linke alle mulige dejlige steder hen og der er jo ingen der siger at man behøver at forfølge et link. Jeg kan sjældent lokke mere end 100 mennesker forbi og nogle gange færre.
Kære Gitte. Jeg håber du fik et godt kik.
Du er meget velkommen Frk. Vestergaard.
Posted by: Marina | March 24, 2010 at 06:21 PM