Men hvad laver de så derude, børnene, når de nu ikke har trampolin og ruchebane?
Tja, de leger vandkamp, graver efter orme, spiller fodbold, gynger, afprøver opfindelser, afholder drabelige sværdkampe, trækker heste på græs, blæser sæbebobler, kravler i træer og ruller deres løbehjul frem og tilbage, frem og tilbage på det lange fortov foran gårdhaven. De leger i timevis og bliver våde, vilde og af og til endog sårede af vildfarne fodbolde og spidse grenstumper.
Alligevel vil de til hver en tid fortælle dig at deres have mangler en trampolin….
Bemærk at jeg ret karakteristisk for energiniveauet ikke har formået at fange alle fem børn på samme billede.
Dejlige billeder! Lige til at blive i endnu bedre humør af på en i forvejen dejlig dag. :-)
Posted by: ThinkingSpace | April 15, 2010 at 05:39 PM
Dine børn er umådelige heldige med en sådan en have og en sådan indlevende mor.....der giver lov, plads, tid og rum til de skønne udfoldelser :0)
Du kan jo fortælle dem at min mellemste p.t. går med krykker efter en trampolin ulykke......:0( Så trampoliner er ikke kun af det gode.....selv om jeg forstår deres ønske. Mine unger ønsker sig også, men må ty til naboens da jeg ikke syntes vi har pladsen til den :0)
Posted by: Frøken Solhat | April 15, 2010 at 06:07 PM
Hihi, jeg tror ikke, de mangler en trampolin - de bruger deres fantasi og kreativitet på andre måder.
Forårsklem til dig, Marina!
Posted by: Madame | April 15, 2010 at 06:47 PM
Dejligt! Og hvilken udsigt....... Glædeligt forår Marina.
Posted by: Dorte | April 15, 2010 at 09:26 PM
Vi gav efter for nogle få år siden og købte trampolinen. Den står i det fjerneste hjørne af haven, fordi smukke kan man ikke sige at de er.
Men jeg har ikke angret købet, der er blevet hoppet en del, men også blevet brugt som kampplads for rollespilskrige, slåskampe for sjov og overnatningstelt - dog ikke med de der fancy telte man kan købe til trampoliner. Jeg er faktisk gået hen og er blevet glad for vores trampolin. Men jeg forstår dig godt at du ikke synes at de trænger en trampolin, vi andre har jo levet en lykkelig barndom uden :)
Sikke skønne og glade billeder
Posted by: Solrun Koivuneva | April 15, 2010 at 10:45 PM
Åh ja, den forjættede trampolin....Underligt at de kan mangle ;o)
Posted by: Bibbi | April 16, 2010 at 08:00 AM
HIHIHI - skønne billeder! Dem bliver man da helt i godt humør af!
Posted by: Frk. vestergaard | April 16, 2010 at 09:44 AM
Sikke nogle skønne legeglade billeder!
Mine børn mangler også en trampolin i haven. Nogle gange synes jeg, de har ret. Det er især, når de hopper lidt for meget i sofaen
Posted by: Mette Marie | April 16, 2010 at 04:16 PM
Kære Thinking Space. Dejligt. jeg kan godt læse at du nærmest bobler af glæde i disse dage. Sådan en glæde er god at have i maven.
Kære Frøken Solhat. Mine børn er enormt priviligerede med deres store dejlige og ikke for sarte have. Det er sådan jeg gerne vil have det. Plads til mig og mine blomster og plads til dem og deres vilde lege. Alligevel savner de meget de andre og meget større haver vi har haft før og når jeg spørger hvad de helst ville have hvis vi skulle bo et andet sted svarer de: en større have! Det kan godt give min mand panderynker for vi har jo immervæk næsten 3000 m2 her.
Kære Madame. Det kan godt lyde lidt sært, men netop fordi der er masser af plads tror jeg ikke de har så meget brug for trampolinen her mens jeg faktisk godt forstår de mennesker der måske kun har 200 m2 grund men alligevel klemmer en trampolin ind for der kan børnene jo ikke lege.
Kære Solrun. Faktisk havde jeg planlagt at de skulle have en trampolin til sommer men livet slår lidt koldbøtter for tiden og nu ved jeg ikke hvad det bliver til. De fleste børn der har en (ordenlig) trampolin er utroligt glade for den og det er mest min mand der ikke har villet bruge pengene på den.
Kære Bibbi. De fleste andre har jo en og så vil de jo også gerne have, men jeg synes nu at de har mange muligheder her i vores have.
Kære Frk. Vestergaard. De gør også mig glade, de skønne unger.
Kære Mette Marie. Tror du ikke at de ville blive ved med at hoppe i sofaen? Mine hopper allevegne hele tiden. Måske er det frøer vi har og ikke børn.
Posted by: Marina | April 19, 2010 at 09:14 AM
Ja, heldigvis fejler børns fantasi jo ingenting! Så der skal ikke meget til at sætte dem i gang med noget god leg. En stor græsplæne og to pinde være nok til flere timers god leg.
Posted by: Jan H. | January 17, 2013 at 02:08 AM