Det skal ikke være nemme bolsjer alt sammen

I dag er det langfredag, den mest sorgfulde dag i den kristne tro og mens andre vigtige datoer i Jesus liv er sent vedtagne og ikke altid understøttet af historiske kilder så er det med historisk sikkerhed ubestridt at Jesus blev korsfæstet i den jødiske påske. For millioner af mennesker verden over er langfredag en af årets vigtigste dage og jeg har for længe siden besluttet at jeg i dag på Badut vil skrive om tro og om død.

Lørdag den 27. marts var der i Berlingske Tidende et interview med Sigurd Barrett der talte om sin dybe kristne tro og om det Bibel projekt han nu drager på turné for at formidle. Sigurd er på mange måder en klog mand og ikke det fjerneste aggressivt forkyndende selvom han gennem det meste af sin karrierer som børneformidler har haft hjertesager på fjernsynstapetet. Derfor læste jeg også med interesse hele interviewet og blev især betaget af det citat jeg her har brugt som overskift.

For Sigurd har ret. Børn er alvorlige mennesker med store spørgsmål i maven og hvis man som forælder cirkler udenom hver gang de svære spørgsmål svæver i luften så bliver det underligt fladt at være både barn og voksen. Sigurd mener at man skal tale med sine børn om sin tro og sin tvivl og jeg kan ikke være mere enig. Uanset hvor man står i sin tro er det vigtigt at fortælle sine børn om det og mindst lige så vigtigt at fortælle dem at andre mennesker har andre standpunkter der er vigtige for dem.

Andre store spørgsmål skal man også kunne rumme. Døden f.eks. der både er evigt nærværende og helt ubegribelig. En lille pige jeg kender har mistet sin katteven og da hun endnu engang græd over farfars døde kat sagde hendes mor: ”så må vi sige farvel”, ”nej” græd pigen ”det kan vi ikke for katte kan ikke sige farvel, de kan kun mjave”.  Og sådan er børn i deres sorg på én gang konkrete og abstrakte og måske ligner de dér os voksne mere end vi vil være ved.

Min datter og jeg tog for nyligt et tætter kik på et par af de døde svaner der overalt ligger på markerne efter den hårde vinter. Hånd i hånd kikkede vi på det der engang var store hvide fugle med mægtige vinger. Nu lå de stille. Længere ude på rapsmarken stod de levende fugle i en stor snakkende gruppe. Min datter på fire var lidt forarget over at de levende ikke længere stod hos de døde for ”jorden må da være kold mor” som hun sagde. Så fløj svanerne op over marken med et brus af vind under vingerne. Kun de døde lå tilbage. Hånd i hånd stod vi ved de svaner der ikke længere kunne nå himlene. Man kunne have sagt mange fine ting lige dér, men vi stod der bare, sammen, i vinden fra havet og bruset fra svanerne og måske var det nok at vores hænder delte den levende varme.

Comments

[Marie-Louise]

Jeg kunne ikke være mere enig, men hold op hvor kan det være svært når man ikke bare kan stikke det lette svar. At skulle forholde sig til sin egen tvivl og usikkerhed. Godt skrevet:-) God fredag.

[Marina]

Kære Marie-Louise. Nej det er ikke altid nemt for når det kommer til de ting er der ikke mange af os der har nemme svar i lommerne. Derfor tror jeg måske heller ikke at det gør så meget at man nogen gange bare ER sammen.

[mette b]

Sikke et dejligt indlæg om de svære sider af livet, vi alle møder flere gange. Min far ligger for døden og selvom det er svært, har jeg insisteret på, at mine døtre besøger ham her i den svære tid, hvor han bliver svag, skrøbelig og dårligere dag for dag.
Mange siger, at de hellere vil huske dem, som de var og undlader at besøge de døende i den sidste svære tid, men selvom jeg nu oplever min fars stille afsked, husker jeg netop også de gode stunder. Og han har været så hudløs ærlig om nogle vigtige ting, vi har oplevet gennem vores liv sammen.
Og jeg har grædt øjnene ud sammen med især min yngste.

Så den dejlige Sigurd har så ret i at det ikke skal være nemme bolsjer alt sammen.

[Mona]

Jeg vil give dig og Sigurd ret. Hvis vi som forældre tror, at vi kan gøre livet lettere for vores børn ved ikke tale om de svære ting, så gør vi det bare meget sværere for dem. Åben- og ærlighed (med forståelse for børnenes forståelsesverden og alder) kommer man altid længst med. Jeg ville ønske mine forældre havde talt med mig og delt deres tanker. Men det gjorde de altså ikke. Nu prøver jeg så at gøre det rette for mine egne børn, i håb om at de vil finde det lettere at konfrontere de svære ting i livet, med tale og også et smil.

[AB]

Sigurd er et klogt menneske! Det er du også Marina. Tak endnu engang for et vigtigt og et tankevækkende indlæg. Jeg er rørende enig med dig, og måden du beskriver det på med dine ord er intet mindre end fantastisk. Jeg blve helt rørt, ad ajeg læste dit indlæg. Måske fordi det rammer noget meget nært for mig.
Glædelig påske til dig og dine.
Knus

[Trine]

Marina - TAK!

Jeg har meget at sige, men ingen ord. Andet end tak for at fortælle, og også gøre det svære tilgængeligt!

[Anne]

Marina - Jeg har været tilbage og genlæse flere gange. Det er så smukt indfanget, at man bliver stum og stille indeni. Tak.

[anita thomhave simonsen]

Hej Marinea !

Jeg er enig med mange...et rørende og dejligt skrevet indlæg...og det er vigtgt for børn at opleve livet i alle dets facetter...sådan som det nu forløber for den enkelte...tavshed kan sagtens gøre tingene svære....og døden er netop en del af livet...hvadenten det drejer sig om mennesker man står nær eller kæledyr eller som svanen her...dyr i naturen....
Her for et stykke tid siden gik min mand tur med hunden og nede ved Gudenåen så han noget hvidt og tænkte, at det var da mærkeligt at der lige lå lidt sne tilbage lige der...men det var en død svane ved nærmere eftersyn...og faktisk så han to døde svaner....den ene var allerede føde for andre dyr emn den anden så fin og hel ud og har måske ikke ligget så længe eller været under sneen og ikke opdaget af andre dyr....men det er et stort dyr, svanen, og ikke hver dag man finder en eller to døde svaner...så vinteren har været barsk for dyrene.....

[Annette]

Hvor er det godt skrevet - jeg har dyb respekt for både dig og Sigurd - og hver jeres måde at formidle på :o)
Det er så vigtigt, at børnene oplever at kunne tale om alle livets facetter - også de svære. Dejligt at mærke, hvordan du rummer dine børn, som de hele mennesker, de er!

[Marina]

Kære, kære Mette. Det er svært. Ja sværrer bliver det ikke. MIn far var tæt på at dø sidste forår og jeg husker stadigt hvordan et gråt skær flimrende hen over det lysegrønne forår. Mange kærlige kram til dig.

[Marina]

Kære Mona. Jeg tror mange i vores forældres generation havde vanskeligt ved at tale om de sværre ting. Tit var det som om man håbeded at de bare gik væk hvis man var stille længe nok. Når jeg læser med hos dig tænker jeg altid at du er en helt fantastisk mor med nærværd, kærlighjed og kreativitet i alle lommer.

Søde AB. Tak. Det var faktisk slet ikke så nemt at skrive i "Badut-ånd" slet ikke da jeg havde hele huset fyldt med hujende vilde og glade børn. Heldigvis havde jeg jo på forhånd besluttet at det var et indlæg med de emner der skulle på den dag så jeg skrev det flere dage før og så gik det jo at jeg kun fik 5 minutter af gangen.

[Marina]

Søde Trine. Der var heller ikke så mange ord der passede til en firårige da vi stod der på marken og svanerne fløj. Det var sådan et øjeblik der for en voksen var så stoppet med symbolik og som måske betød noget helt, helt andet for hende det lille menneske.

Kære Anne. TAK. Dine ord rør mig næsten altid på et eller andet plan så hvis også mine ord kan ræke ud og rører lidt ved dig bliver jeg glad.

KÆre Anita. Det er altid mærkeligt at finde en død svane, men på Fejø er det i år nærmest markabert fordi der ligger flere hundrede døde svaner på markerne. Alligevel er det bedre nu hvor de døde er døde og de levende flyvende end i vinters hvor de allesammen var ved at dø. Det var så væmmeligt.

Tak Annette. Jeg ved ikke om jeg altid formår at rumme hele det menneske mine børn er men jeg prøver som alle andre forældre prøver. Noget kan vi se og andet ser vi aldrig.

[Nina]

hvad døde de af

[Marina]

Kære Nina. De døde af sult. Svaner kan klare sig utroligt længe uden mad. De går i en slags halvdvale hvor de står helt stille og sådan kan de klare sig i ugevis. Hvis de bliver forstyret og flyver op bruger de mange kræfter og kan klare sig i kortere tid. Sidste år frøs havet og markerne til og svanerne havde ingen steder at søge føde. Nogen søgte hjælp hos menneskerne eller fandt de steder hvor landmænd havde krattet marken op til dem, men de fleste blev brev stående som svaner nu gør. De svageste døde og i foråret lå de overalt på markerne på Fejø.