Nu ved jeg godt jeg skal flytte og alt det andet triste, men prøv lige at se her på blommeblomsterne, der lige nu bedårer min regntunge have.
Og tænk, for en gang skyld har jeg lavet to bede der ser ud præcis som jeg drømte om da jeg i efteråret sad og fedtede med løgkataloger og plantebeskrivelser.
Det ene er bedet foran køkkenhaven der lige nu er helt hvidt af narcisser prikket med fine liljeblomstrende tulipaner og det andet er bedet her med lysegule narcisser og tulipaner med kontrast af små mørklilla tulipanknoppede bolde.
Meningen var jo egentlig at der skulle have været de samme blomster i begge de to tvillinge dahliabede, fordi det set fra køkkenvinduet ville give sådan et fint langt tulipanblik mellem de blomstrende frugttræer, men pengene slap op og så tænkte jeg at jeg kunne prøve bedet af i den ene firkant og så pille alle løgene op og genplante dem i en fordoblet og forbedret udgave næste efterår.
Nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre for hvad vil en ny ejer mon gerne have? Vil man gerne have bedet som det er eller vil man orke at ligge alle løgene igen?
Hvad synes I jeg skal gøre?
Det er jo smukt som det er. Meget smukt endda. Jeg kan godt forstå dit vemod over at skulle rejse fra det sted. Hvis du kan, så brug tiden til bare at nyde haven nu og her uden tanke på, hvad de kommende ejere ønsker. Lige nu er det jo stadig DIN have.
Posted by: Randi | May 08, 2010 at 01:26 PM
Hvor er det smukt !!
Jeg synes du "bare" skal nyde og ikke tænke frem.
Posted by: Losarinas mor | May 08, 2010 at 01:43 PM
Kære Marina
I går en tid i møde, som er fyldt med spænding og glæde for din mands vedkommende, men som også er fyldt med vemod og tanker om det ukendte. Lykken for jeres børn er at de har jer, og jeg håber at I finder et dejligt hus, kan firmaet ikke hjælpe til med det?
Nyd din have og lad det være det :-)
Posted by: Lene | May 08, 2010 at 02:24 PM
Jo det kan jo være rigtigt nok Randi, men jeg ville jo have de blomsterløg op og det giver jo kun mening hvis der også er nogen til at lægge dem igen ikke? Der er alligevel blomsterløg for ca. 1000 kr. i det bed nøje udvalgt så de kommer igen i mange år frem og det er da ærgeligt at smide ud.
TAK Miri, men jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de små ting netop fordi jeg elsker min have.
Kære Lene. Nej der er ingen der sørger for bolig til os, og der er en masse begrænsende krav til hvor og hvordan så jeg synes det er lidt besværligt. Tilgængæld får vi fin økonomisk hjælp til salget af vores nuværende bolig så vi behøver ikke sælge over hals og hoved.
Posted by: Marina | May 08, 2010 at 02:59 PM
Se det og slug det grådigt - og lad det ligge! ;o)
Posted by: Bibbi | May 08, 2010 at 06:42 PM
Du kunne spørge de kommende ejere om de er interesseret? Ellers tage løgene med dig videre...
Posted by: Bibbi | May 08, 2010 at 06:45 PM
Kære Marina! Uha - det er først nu jeg ser, at I skal flytte fra din elskede ø. Det gør mig ondt - meget! men der er noget, jeg må fortælle dig. Jeg er født i Holstebro, har ganske vist kun boet der mit første leveår - men mine morforældre boede der, så jeg har været der mange ferier. Ikke langt derfra ligger en anden lille fortryllende ø: VENØ! Havde jeg muligheden, ville jeg bo der! Den ligger i Limfjorden ud for Struer, er 7 km lang og 1 1/2 km på det bredeste sted. de har Danmarks mindste kirke og en efterskole, men desværre ingen folkeskole længere. Åh - jeg ønsker dig alt godt!!!
Posted by: Charlotte T | May 08, 2010 at 09:47 PM
Hej Marina,
hhmmm, en flytning er en stor psykisk belastning, både en ønsket og en uønsket flytning. Man skal sige farvel til det gamle sted, pakke sine ting ned, sortere, smide ud, og sige goddag til et nyt sted. Falder man mon til det nye sted???
Så med hensyn til de nye ejere, og om du skal dele og flytte rundt på blomsterløgene, så bede bliver, som du først ønskede det, synes jeg, at du skal gøre det hvis det er et stykke arbejd du vil nyde at gøre, også selv om du måske kan forvente at de nye ejere graver det op igen.
Hvis det tilgengæld er et krævende arbejde, SÅ LAD VÆRE... og nyd de skønne blomster, som de ser ud nu, for sikke nogle billeder. Hvor ser blomster sprøde og saftige ud som de står der med perlende regndråber....
God flytning, Stine:)
Posted by: Stine Hoelgaard Johansen | May 09, 2010 at 05:19 PM
tusind tak for din kommentar og linket skal jeg lige have tjekket ud. Det ser spændene ud :)
Jeg ville lade bedet være og bare nyde det som det er nu.
Posted by: Marie | May 09, 2010 at 07:14 PM
Hvor er det smukt! Jeg glæder mig helt til efteråret, så jeg lave noget lignende næste år :-) Hvis du ikke kan spørge de kommende ejere, og du synes blomsterne er så smukke, kunne du så ikke tage dem med dig? Det ville da være noget velkendt, der så kommer igen i din nye have.
Posted by: Anne Thompson | May 09, 2010 at 09:43 PM
Kære Marina,
Tror, at du udelukkende skal tænke på dig selv og ikke bekymre dig om, hvad evt. nye beboere vil foretrække.
Vi kan nu engang ikke gøre alle tilpas - vel!?
Nyd det så længe det er muligt og bestem dig for det, der føles rigtigst.
Kærlig hilsen
Karen O.
Posted by: Karen Olesen | May 09, 2010 at 10:58 PM