40 dage efter påskedag er det Kristi Himmelfartsdag. Logisk nok fordi biblen fortæller at Jesus netop 40 dage efter sin genopstandelse påskedag mødes med disciplene på oliebjerget hvor han holdt en prædiken og derefter forsvandt op i de højere luftlag.
Kristi Himmelfartsdag falder derfor altid på en torsdag og mange skoler og arbejdspladser har luret at de ved at holde lukket fredagen efter kan skaffe hele fire sammenhængende feriedage, en dejlig lille ferie der af mange kaldes flyvedagene.
Nu har Badut efterhånden udviklet sig til en højtids og traditionsblog og det er ret hyggeligt, især fordi jeg af og til får mails fra mennesker der gerne vil have mig til at skrive lidt om den ene eller den anden dag, noget jeg altid overvejer seriøst også i de tilfælde hvor det ikke er en tradition i vores familie. Jeg har også fået en mail om Kristi Himmelfartsdag der hidtil har glimret ved sit fraværd i den klikbare liste ude i siden. Og ja, selvfølgelig skal Kristi Himmelfartsdag da omtales for den indgår med meget stor vægt i den kristne fortælling og er en national helligdag. Men altså, der er en grund til at Kristi Himmelfartsdag ikke var med på den oprindelige liste og det er den simple at der mig bekendt ikke er nogen folkelige traditioner eller skikke knyttet til denne helligdag. Det er en oplagt dag at gå i kirke naturligvis, men ellers tror jeg mest folk har brugt de dejlige forårsfridage til forårsløjer og familiehygge.
Kristi Himmelfartsdag kan ligge mellem den 30. april og den 3. juni. Hvornår de nøjagtige datoer falder de kommende år kan ses ved at klikke her.
Hvis du kender til en tradition særligt knyttet til Kristi Himmelfartsdag hører jeg meget gerne om den, men ellers vil jeg bare ønske alle nogen rigtige dejlige flyvedage.
Desvaerre har vi ikke traditionen her i landet, men den eneste skik jeg kender til fra Danmark i den sammenhaeng er vidst bare at holde fri! :) Maaske du kan hente lidt inspiration her: http://www.kristendom.dk/modules/quiz/quiz.php?quizid=61
Posted by: Tina - omme i London | May 13, 2010 at 11:37 AM
Kære Tina. Holder I ikke Kristi Himmelfart i England? Det må da være det samme overalt i de kristne lande men måske er det så kun kirkerne der marker det hos jer. Tak iøvrigt for spændende link, nu ved jeg at man kan se Jesus fodspor på oliebjerget.
Posted by: Marina | May 13, 2010 at 08:36 PM
Der hvor jeg kommer fra i Vestjylland havde vi altid en højtidelighed med sang under flaghejsning og derefter 2 minutters stilhed hvor vi tænkte på Jesus.
Så vidt jeg husker var det arrangeret af spejderne.
Derefter tog vi på orienteringsløb, men det var vist ikke en del af Himmelfarts-traditionen.
Posted by: Lena | May 13, 2010 at 10:33 PM
Hej, jeg hedder Katarine og arbejder i Dyssegårdskirken. Jeg er stødt på hjemmesiden kager kager kager tror jeg den hedder - der er forslag om at lave noget med små fødder - med marengs m.m.
K.H.Fdag er også det lette og luftige - kendetegnet med de små lammeskyer som suser over himlene. Flødeboller, med hvid chokolade er også en ide. Evt. også kage med marengs på toppen, jeg tror den hedder Bedstefars skæg.
Hilsen Katarine. 8 PS. En hilsen til jer på Fejø, bl.a. Anne Molony.
Posted by: Katarine Christensen | May 17, 2012 at 02:12 PM