Skønne unger og alt for mange suk

Der er alt for mange ”sidste gang” i vores liv lige nu og mine veninder kan godt se at jeg hver gang er trist i øjnene. De kommer forbi mig med udbredte arme og i de lange knus kan jeg mærker at de også vil savne mig.

Værst var det da vi til Sankt Hans aften sang Fejøs ”nationalsang” og jeg næsten tudede over kampgejsten og sammenholdet. Sommerferieafslutningen i går var også hård, fordi det er et af de steder man virkelig mærke Fejøs ånd. Jeg tror aldrig jeg har fået fortalt at Fejøs sommerferie fest ikke bare besøges af børn og forældre, men også af rigtigt mange andre. Det er en rigtig øfest og fordi der er en hel salfuld mennesker er det også ekstra flot at alle børn står på scenen.

Børnehaven optrådte med en særudgave af de tre bukkebruse, de mindre skolebørn sang om sammenhold og om hvor vigtigt det er at der er plads til alle i skolen. De største skolebørn havde traditionen tro stukket de iderige hoveder sammen og selv komponeret en lang og hylende morsom cirkusforestilling med masser af skæve indfald og rappe replikker.

Så var der fantastisk sammenskudsbuffet og bagefter taler til 4 klassen, der er afgangsklasse fra Fejø skole. Og der var mange der skulle sige noget. Først dansklæren, så fritidshjemmets leder (der havde sørget for gaver til alle, også de børn der ikke længere går i fritidshjemmet) og så ville de mindre elever lige hole tale og fortælle at de var verdens bedste og sejeste 4 klasse og skolelederen ville glæde sig over at deres livsglæde og talent nu også kom til gavn uden for Fejø. Og til sidst sprang 4 klassen naturligvis selv på scenen og sang en farvel og tak sang til skolen og lærerne og bagefter endnu en sang om det fantastiske børneliv på Fejø og om at Fejø vil kæmpe altid. Pigerne havde selv skrevet sangene som de plejer, og naturligvis hjælper det at der lige er en komponistfar og en sangerindemor, der afsætter to tirsdag eftermiddage til projektet, men det er pigerne selv der har drivkraften og ideerne.

 

Nu triller jeg igen i eftermiddag mod Holstebro og det bliver dejligt at få et kram af min mand som jeg savner helt afsindigt. Denne gang bliver vi nogle dage i Jylland, fordi vi også skal fejre min søns fødselsdag i Djurs sommerland og besøge Mormor og Morfar i Ebeltoft. Midt i næste uge er jeg tilbage på Fejø og så skal jeg nok prøve at skrive lidt oftere til Badut.

 

 

"Picnik Show"

Create a free slideshow with Picnik!

Comments

[anita thomhave simonsen]

hej Marina !

Det er også lang tid siden jeg har skrevet inde hos dig....når jeg ser alle de dejlige billeder kan jeg godt forstå, hvor svært det er at tage afsked med noget så skønt som Fejø...og selvom jeg ikke kender Fejø så kan jeg sagtens forestille mig hvordan der opstår et godt og nødvendigt sammenhold, når man bor på en ø.....og Fejø vil selvfølgelig altid være noget helt specielt og særligt for dig/jer.....det virker som et rigitg godt sted for børn at vokse op og sikkert noget dine børn altid vil huske som gode minder....
Og jeg kan sandelig unde dig nogle feriedage med mand og familie...det må være tiltrængt, når lat rykkes op med rode for den forestående flytning...
Så jeg ønsker dig nogle gode dage i det jydske og Ebeltoft er jo et vidunderligt dejligt sted at være......så lige n glad hilsen herfra

Anita

[Synne]

Det er faktisk lidt .. hm .. sjovt er ikke der rigtige ord, men i mangel af bedre falder mit valg på det; sjovt.

Her den anden dag gik jeg og tænkte over hvor meget mere intens ting og oplevelser kan føles første og sidste gang.

Det første kys blæser en væk, men det sidste føles lige så intenst.
Ved det første lader man sig rive med og ér i oplevelsen. Ved det sidste er alle sanser skærpet på samme måde, men mere bevidst med tanken om at få hver enkelt lille detalje med.
Smerten ved den viden at lige om lidt er det slut. Jo mere men forsøger at stoppe tiden jo hurtigere går den.
Det hele rinder ud som fint sand mellem fingrene.

Men...

Overgangen er altid det værste. Lige nu.
Snart bliver det bedre, Holstebro skal nok gro på dig, og Fejø med alle dens skønne mennesker forsvinder ikke, og jeg er sikker på at du er velkommen til hver en tid.

Mit hjerte kan føle din smerte Marina. Men der er lys forude.

Kh,
Synne

[Frk. vestergaard]

Du får lige en virtuel krammer herfra! Det er aldrig nemt at afslutte et kapitel i ens liv - men jeg er sikker på at det nye bliver lige så godt - bare anderledes!

[My Wonderworld Fairytale]

Du har en fortellerkunst, Marina, som virkelig gjør inntrykk.

Jeg sitter alltid og føler at jeg kan ta og kjenne på følelsene du sitter med, når innleggene blir skrevet. Jeg er full av beundring.

Håper det som venter kan åpne nye sider, som vil være givende og bli satt pris på.