Hvert år afholdes æblets dag på Fejø den første lørdag i efterårsferien og det er en super hyggelig dag hvor man med fryd kan ganske sig rund i rødkindede æbler og se på alskens æblerelaterede lykkesagligheder. Min søns yndlingsbod er den hvor frugtplukkerne sælger årets bedste pizza, drysset med ægte pizzamagi lige præcis sådan som kun mennesker fra Italien og Frankrig formår det. Mine piger, derimod, elsker alle de boder hvor øens børn sælger hjemmebagte æblekager og kandiserede æbler på pind.
Vi glæder os til det hele, selvom det også bliver vemodigt at kramme farvel og på gensyn til alle de mennesker vi holder så meget af.
Årets program for æblets dag kan ses her på Fejøliv, hvorfra jeg også har fået lov til at låne billedet. Æblemosaikken er fotograferet af Per Vinter og Kirsten har oprindeligt lånt billedet fra fejoenet.dk. Den store æblemosaik er lavet af Pernille Vejbo og jeg holder særligt af den, fordi Fejø her er genskabt af æbler fra mange af øens haver, deriblandt vores, der både har leveret gule veje og røde strande.
Hvor dejligt at du får lov til at være med til æbledagen en sidste gang.
Posted by: Solrun Koivuneva | October 15, 2010 at 11:05 PM