Denne ide er en rigtig Halloween klassiker. Plastikhandsker fyldes ganske simpelt med popkorn og lukkes foroven med en elastik. Nemt at lave og super fint hvad enten den raslende skellethånd skal deles ud til børn, der er ude på ”gys eller guf” eller som på billedet her bruges som en del af udsmykningen. De raslende hænder er også sjove hvis man blot fejre Halloween ved at sætte en uhyggelig film i hjemmebiografen.
Jeg synes hænderne er allerfinest hvis man giver dem negle af blodrøde vingummibamser som man kan se i nærbilledet.
Plastikhandskerne er af den type der bruges på tankstationerne og kan købes i supermarked.
Klik her for at se alle de Halloween ideer der har været vist på Badut.
Hvor er de fine og uhyggelige...så i går, nogen der var lavet af havregrød på samme måde...
Posted by: KirstenK | November 01, 2010 at 12:18 AM
Det kan godt være popcornshænder er klassisk for dig. Den var ny for mig.
TAK for ideen. Den skal helt sikkert bruges :).
Kh,
Synne
Posted by: Synne | November 01, 2010 at 09:33 AM
Den var også ny for mig! Tak, tak den snupper vi, til brug for årets uhyggefest i kælderen. Bedste hilsner Fru Krull
Posted by: Fru Krull | November 01, 2010 at 11:04 AM
Kære Kirsten. Å ja, dét var en god og klam idé, men børnene holder nok mere af de raslende popkorn tror du ikke?
Kære Synne. Det er en amrikansk klassiker men de bruger ikke vingummibamser til negle og faktisk tror jeg også de søde bamser piver lidt over den skæbne...
Kære Fru Krull. Uhhh, god fest dernede i kælderen.
Posted by: Marina | November 02, 2010 at 12:38 PM
HUSKESEDDEL til Fluesvampen - HUSK popcorn-hænder til næste år.
Fed ide´
Posted by: Fluesvampen/Lærke | November 03, 2010 at 07:45 PM
Kære Lærke. Ja de er super sjove og nemme at lave.
Posted by: Marina | November 04, 2010 at 07:52 AM
Det var da en fantastisk god ide, og hvor er det rart at læse med hos dig igen. Tillykke med det nye hus og den fine have.
Posted by: Margretha | November 04, 2010 at 08:46 PM
Tak Margretha. Ideen er en klassisk amrikansk ide og den har været en sucess de gange jeg har brugt den.
Posted by: Marina | November 04, 2010 at 10:50 PM
SUPERtip! Den vil jeg gemme og bruge om nogle uger!
Posted by: Ninette | October 12, 2013 at 06:18 PM
Kære Ninette.
Det er nemlig en super nem og fin ide, nogle gange har vi også lavet dem med negle af fingummi. Lidt mere besværligt men super fint.
Posted by: Marina | October 13, 2013 at 09:55 AM
Cool ide :) I hvilke supermarkeder har de plastikhandsker? :/
Posted by: Camilla | October 24, 2013 at 01:28 PM
Kære Camilla.
De sidste par gange har jeg købt mine i den lokale Kvikly. Mon ikke også Føtex og Bilka har dem? Jeg tror ikke de mindre butikker fører dem. God fornøjelse med Halloween løjerne.
Posted by: Marina | October 24, 2013 at 07:28 PM
Jeg må prøve Føtex eller Bilka som det næste :) Hverken Superbest eller Kvickly i Stenløse har dem.
Posted by: Camilla | October 25, 2013 at 09:34 PM
Kære Camilla.
Går det helt galt er det de samme hansker man gratis kan få på tankstationer. Første gang jeg brugte ideen må jeg indrømme at jeg simpelthen huggede de 15 jeg skulle bruge (til gengæld brugte jeg ellers aldrig hansker på den tankstation så mon ikke det gik). Håber du hitter dem. Det er sådan en fin og nem ide.
Posted by: Marina | October 26, 2013 at 03:26 PM