Efter slaget

 

 

 

Klokken er 13.15, fredag den 26. november. Pirat-prinsesserne er netop afsejlet, manden er på vej tilbage til arbejdet med forretningsplanen og ungerne leger larmende med deres helium ballonger. Jeg skubber kagerester og pølsehorn til side, smækker computeren direkte ned oven på skelletet af en død pirat og kikker ind til Badut. Det slår mig at det er en sær afhængighed, dette at jeg når jeg trænger til ro og orden i min knold kikker ind om Badut hvor indslag og ideer er fint ordnet i kasser og kategoerier.

Hvad gør du når 12 larmende pirater er løbet gennem din hjerne og du trænger til et øjeblik med ro på?

--------------------------------------------- 

Måske har du bemærket at jeg eksperimenter med denne kategori som jeg kalder "glimt af hverdag". Det er stadigvæk "filtret virkelighed" for jeg har jo selv bestemt hvilke øjeblikke jeg blogger om, men når øjeblikket er valgt forsøger jeg at fange det så ærligt som overhovdet muligt. Jeg ved ikke helt om det kan intresssere nogen at vi går i biografen og slås over matadorspillet, men tanken er at det skal stå som det ærlige (og ofte efterspurte) modstykke til alle de indlæg hvor jeg forsøger at illusterer mine ideer med lækre billeder. Sjovt nok rammer mit lille eksperiment ned i den diskussion, der er startet som reaktion på dette indlæg. Selv har jeg aldrig lagt skjul på at jeg er solskinsblogger og det vil jeg forsat være. I tidens løb har jeg fået mange tæsk for det, men jeg har kun i meget begrænset omfang lyst til at tilbringe længere tid med mit snavsetøj end højst nødvendigt. Alligevel kan jeg godt se pointen i at jeg på den måde kun gengiver den halve virkelighed og hverdagsglimtene er mit forsøg på at skabe ballance. Måske holder jeg op igen om lidt, måske bliver jeg ved. Vi får se.

Tilføjet en times tid senere: det er jo ikke fordi jeg aldrig tidligere har blogget frisk fra de ucensurede følelser, men jeg har ikke gjort det særligt tit fordi jeg dybest set synes det er lidt uintressant at fortælle om mig. Med den nye kategori er det tanken at det skal være tydeligt hvad der er hvad. Giver det mening?

Comments

[Tine]

Hvis jeg skal tage udgangspunkt i min egen blog, så skriver jeg først og fremmest om de ting - alle de gode oplevelser, de smukke solop- og nedgange med mere, fordi det er dem, der er værd at holde fast i. Alt det negative, skal man nok blive ved med at blive husket på, men alt det positive har en kedeligt tendens til at blive skubbet i baggrund.

Nu har jeg aldrig blogget for at få læsere, men derimod har jeg lige fra start af brugt min blog som en form for frirum og når jeg skrive om de mere personlig og tunge ting, så er det kun for at få lov til at sætte ord på dem.

Jeg har læste med hos dig stort set lige fra start af og af en eller anden uforklarlig grund er jeg glad for, at du er tilbage, og skal jeg være 100% ærlig, så selv om du er en solskinblogger, så kan jeg nu godt fornemme at hele dit liv ikke er så lyserødt, som det nogle gange fremstår på din blog, men på den anden side ... det er de gode ting, vi holder af, og det er dem, vi overlever på.

Jeg håber, mine tanker giver bare lidt mening ...

[Carina @ lekenhverdag.com]

Jeg elsker solskinnshistoriene dine! Og bloggen din som helhet. Så vit at du blir satt pris på ;-)

[Hanne]

Det allervigtigste er for mig, at det der blogges om, er noget der betyder noget for den der skriver det.
Hvis jeg fornemmer at jeg som læser pleases, falder jeg af og finder nye veje.
Min egen blog er et farverigt maleri af smukke ting, sjove ting, tunge ting, forunderlige ting.
Jeg skriver til mine læsere. jeg skriver ikke for dem.
Og det her emne tror jeg har inspireret mig til et kommende indlæg hjemme ved mig selv.
Jeg synes dine hverdagsglimt er vidunderlige.

[Rikke-Louise]

Fortsæt, fortsæt endelig - du er en fantastisk forfatter og formår helt rigtigt at gøre en 'uinteressant' begivenhed til både medrivende og friskt.

Men hvad er det med din blog!? Hver anden gang jeg lusker mig herind, får jeg inderligt lyst til at hoppe på en tidsmaskine og tilbage til da jeg var barn. Dine børn må glæde sig over at have så lækker skøn mor :).

[Solrun Koivuneva]

Marina, jeg elsker din blog.
Dine gode ideer som du deler ud af, og dine her og nu billeder som du er begyndt på. Jeg vil ikke undvære nogen af dem.

[Landliggeren]

Jeg har rigeligt i mine egne nullermænd og bunker og absolut ikke behov for at se andres. Vi læser vel blogs netop for at blive inspireret til og huske på, at det er muligt at lave sjovere ting end at stryge tøj og tørre støv af. Her hos dig nyder jeg at blive mindet om, at selv om vi er voksne er det stadig skønt at lege og bruge sin fantasi. Og helst sammen med børn, som forstår os ;-)

/Birgitte

[Karen]

Egentlig er jeg også ligeglad med om andre synes om det jeg laver eller skriver eller ej. Men selv vil jeg helst se på skønne billeder. Se et liv der har udfoldelses muligheder og overskud.
Eller som måske bare ser sådan ud?
Jantelov og sure miner er der jo nok af. Rod og ragelse og smålighed, så Marina, jeg elsker blogge som din der viser barndom og solskin....især når der som dig er taget stilling til livet, årstiden og barndommen.
Kram fra
Karen

[Marina]

Kære alle. Mange, mange tak for jeres kærlige kommentarer om Badut. Det er netop kommentarer som disse der gør at jeg får lyst til at blive ved med at skrive Badut. Tak.