Hjemme i havehuset

 
 

Nu er det ikke fordi jeg ikke har flyttet før. Vores nye hus er det fjerde vi ejer på otte år og før det har jeg boet flere steder end jeg umiddelbart kan tælle sammen på fingrene. Og når man efterhånden ejer for 150 flyttekasser blandet ragelse så er det bøvlet at flytte og som regl godt at komme sådan næsten på plads. Alligevel synes jeg det er rigtigt svært denne gang. Det er som om mine rødder ikke rigtigt kan finde ned i jorden og der skal næsten ingen ting til at slå mig ud. Og så går jeg lidt og siger som et pivedyr af plastik, selvom jeg prøver at få næbbet op i vinden og gang i noget ny lokalpatriotisme.

 

 

Men så er det godt at jeg har havehuset, for sjovt nok føler jeg mig hjemme ligeså snart jeg stikker næsen ind i det lille træhus. Jeg er knap nok begyndt at indrette mig, men jeg kan mærke helt ned i de modvillige rødder at det bliver så godt derover.

 

Huset er i to etager, med havehus forneden og legehus foroven. Til den ene side ligger et lille ekstraskur til plæneklipperen og den slags. Legehusetagen har balkon og smukke vinduer og havehusetagen har udsigt til åen på den ene side og udgang til en lille asfalteret terrasse på den anden side.

 

På den anden side af den lille terrasse har der engang ligget et fint håndbygget drivhus i samme stil som havehuset, men de forrige ejere pillede det ned, fordi trækonstruktionen var begyndt at rådne.  Også havehuset trænger til en kærlig hånd for taget er ikke længere tæt og det er mange år siden at huset har set maling. Min mand er heldigvis en habil fritidshåndværker og han har allerede lovet mig at lægge nyt tag og når det er lagt skal huset males indvendigt og min yngste skal have førstesalen indrettet i bedste prinsessestil. Jeg glæder mig allerede helt vildt og jeg er slet ikke sikker på at den lille får lov at bestemme det hele.

 

På nederste etage har jeg fået en gammel snedkerbænk som arbejdsbord. Den er langt over 100 år og har i det meste af sit liv stået det samme sted. Da vi fik den var det så slut med det stillestående liv for til flyttefolkenes fortvivlelse insisterer jeg på at den skal medslæbes hver gang vi flytter.

 

Der er både vand og strøm i det lille hus og min mand har også sørget for at jeg har varme i form af en gasovn. Længe tænkte vi ellers at vi ville sætte den gamle sjove brændeovn fra stuen op, men så blev vi enige om at den lille gasovn var mere praktisk, fordi den hurtigt kan varme huset op og så slukkes når jeg går igen.

 

Så her er jeg hjemme. I det lille hus ved åen.  

Comments

[Margretha]

Det var da et vildt fantastisk lækkert havehus, tillykke med det :) Og jeg føler med dig, når det kommer til flyttekasser, det er det værste ved at flytte: papkasser og regninger.

[Marianne]

Der ser bare hyggeligt ud. Tillykke med dit fine havehus :-)

[Lotte Frodighed]

Hvor er det skønt!!! Det kalder på liv og drømme og eventyr! :-)

[Pernille]

Det er det mest eventyrlige lille fantastiske hus jeg længe har set :)

[Michaela]

Hvor er du altså bare en heldig en. Det er et fantastisk havehus. Jeg er kun lidt misundelig. ;)

[Annette]

Jeg er totalt forelsket i det havehus! Hvor ser det hyggeligt ud - og rigtig godt tænkt med legehus på første sal.
Og det snedkerbord - det er da bare for lækkert! Men jeg kan godt forstå, hvis flyttefolkene rykker sig lidt i håret... ;o)

[Marina]

Kære Margretha. Ja det er træls at flytte og jeg er altid alene om alt den pakken ned og op. Heldigvis hænger vi dog ikke på regningerne for flytningerne. Dem betaler min mands arbejde og hvis ikke de gjorde tror jeg ikke de fik os til at flytte så ofte, for det er godt nok dyrt at flytte fra den ene ende af landet til den anden. Hav en dejlig dag.

Tak Marianne. Jeg elskede det fra første gang jeg så det...

Kære Lotte. Nemlig. Her kan man stå og se på det strømmende vand og drømme. Så skønt.

Kære Pernille. Når jeg engang får det indrettet tror jeg slet ikke jeg bliver til at drive ud derfra.

Kære Michaela. Ja det er det fineste havehus jeg nogensinde har haft og til min mands fustration har jeg forlagt at alle mulige kæmperedskaber må bo opppe i Carportens lille skur for jeg vil have plads til hygge derinde.

Kære Anette. Ja det er virkeligt fint med legehus på første sal. det må have kostet en mindre jetjager da de i sin tid fik det bygget, men det var jo havemennesker og de ville sikkert have et fint lille romantisk hus til pynt og nytte. Snekerbænken er jeg helt vild med, men den er tung som en halv elefant.

[Solrun Koivuneva]

Jeg kan godt forstå at du trives i det lille totalt charmerende havehus. Sådan et burde følge med alle huse :)
Jeg har så ondt af dig Marina at du kæmper sådan med at få rødderne med denne gang du har flyttet. Jeg håber at du snart føler at du hører til netop der hvor du bor nu.

[Synne]

Jeg er VILDT betaget af den perle i har fundet.

Fantastisk!

[Anne Dyrholm Stange]

Er du da bare fuldstændig bims, hvor er det fantastisk det lille hus, wauwwwwww!!
Bare det var mit -
ja jeg ville nærmest give en halv arm for at ha' sådan et i haven.

Jeg vil glæde mig til at følge dig indtage havehuset, og så ønsker jeg for dig, at du finder dig godt tilrette på jeres nye sted.
Det fortjener du...

[Marina]

Kære Solrun. Det skal nok komme. En dag vågner jeg og hører til her og indtil da må jeg bare forsøge at holde næbbet oppe i den friske vind eller alternativt inde i det fine lille hus.

Kære Synne. TAK. Haven og havehuset tror jeg ikke fås meget bedre. Huset derimod skal vi arbejde lidt med før vi helt er hjemme, men mon ikke det kommer med tiden?

Søde Anne. TAk, tak, tak. Jeg skal nok komme til at føle mig hjemme igen. Det tager bare lidt tid denne gang.

[Karina Carlsen (lindelyst)]

Tak for rundvisningen i dit skønne havehus..Glæder mig til at se jeres indretning af legehuset ..
Håber du finder dine rødder igen ;)
Det kan tage tid - har selv prøvet at flytte og kunne ikke finde hjemme følelsen..
Mange hilsener Karina

[Elisabeth]

For et nydelig lite havehus. Gleder meg til å se forandringen der gjør med det.