Jeg var ør. Hovedet dundrede. Forkølelsen sad som smerte i ørene og jeg trængte til ro. Underfor var det allerede vintermørkt da jeg stak i skoene og forsøgte at snige mig ud til et øjeblik med frisk luft.
Prompte stod min yngste der med udstrakt hånd. Jeg havde lyst til at sige nej, men hun lagde rottehalerne på skrå og smilede sit mest indsmigrende smil. Hånd i hånd gik vi ud i mørket.
Gruset knasede under fødderne, gadelygterne kastede vores skygger hid og did og da vi hånd i hånd stod på broen over åen kastede lyset feguld ud over vandet. Min yngste var i eventyrlig ekstase. ”Mor” hviskede hun knap hørligt ”nu bor vi under den grønne regnbue”. Jeg kikkede op og så at hun havde ret. Den grønne laserstråle (der er en del af et lokalt kunstværk) strakte sig netop sådan at vores hus lå midt under buen.
Og det må man elske: En grøn regnbue på en kulsort nattehimmel, en barnehånd, der endnu tør gribe eventyret og en lille grusvej der følger os hjem.
Kære Marina - Smukt billede din datter der fik lavet og du har så meget ret, det er bare at gribe de små regnbuer når de lyser på ens vej. Du er mere end velkommet til at linke, jeg kommer med flere pakkekalendre senere på måneden. Fint med kategorier i sidebaren - god ide!
God bedring og dejlig weekend til dig, knus Karen Marie
Posted by: Karen Marie | November 05, 2010 at 09:10 AM
Det er slet ikke skidt, at bo under grønne regnbuer.
Posted by: Synne | November 05, 2010 at 10:01 AM
Hvor er det smukt! Børn ser så mange ting, åbne sanser og modtagelige for alt det, der kan være svært at se, for os andre. Engang fandt min dreng en regnbue under sin seng. Og jeg måtte ind og kigge. Og det var ganske vist!
(solen skinnede gennem et glas vand i vindueskarmen, som reflekteredes ind under sengen, så vidt jeg husker :O) )
Magi ;-)
Posted by: Lotte Frodighed | November 05, 2010 at 12:47 PM
Hvor er det poetisk. Børn er fantastiske til at se det eventyrlige i selv de mindste ting. En evne man bør gøre alt for at bevare.
Posted by: Randi | November 05, 2010 at 01:54 PM
Så smukt har jeg sjældent tænkt om Holstebro! Skønt.
Posted by: Dorte | November 06, 2010 at 08:43 PM
Nemlig Karen Marie. De grønne regnbuer er sjældne så dem må vi huske at gribe...
Kære Synne. Nej det er ret fint, faktisk...
Kære Lotte. Sikken dejlig historie. At sove middagssøvn over en regnbue må være det allersmukkeste.
Kære Randi. Ja der er ikke noget bedre end børns øjne.
Kære Dorthe. Næ, det gælder bare om at finde de små lykkelige sten af hvilke man kan bygge sit nye hus.
Posted by: Marina | November 08, 2010 at 12:01 PM
Som indfødt Holstebrogenser har jeg ofte nydt den grønne regnbue, når jeg har gået aftentur, men at tænke på den som en grøn regnbue, har jeg nu alligevel haft tilgode. Så er det jo helt fantastisk, at de kære små kan hjælpe på vej med fantasien :-)
Jeg håber du trives i byen?
Posted by: Anita | January 07, 2011 at 08:28 AM
Kære Anita. Måske kan man lidt højtravende sige at børn nogen gange ser det der er i hjertet?
Posted by: Marina | January 07, 2011 at 09:20 AM
Børn er så dejligt uspolerede, så det kan de helt sikkert :-)
Posted by: Anita | January 07, 2011 at 09:24 AM