Nu da haven næsten er ribbet for blade kan man rigtigt glæde sig over det stedsegrønne og over træerne med speciel og særlig bark. Den mærkeligste i min nye have er Korkelmen (Ulmus minor var. Suberosa) der er en variant af småbladet elm.
Mit træ står i et hjørne af grunden og er noget klemt af en mægtig el, så jeg havde slet ikke lagt mærke til træet før de smørgule blade næsten var faldet til jorden. Nu glæder jeg mig hver dag over de smukke og mærkelige grene og den sjove stærkt korkede bark.
Jeg kan læse mig til at korkelm er slem til at skyde rodskud, med mindre den er podet på et underlag der ikke skyder rodskud. Nu har jeg ledt og ledt uden at finde et eneste rodskud, så jeg slår mig glad til tåls med at min Korkelm ikke har tænkt sig at invaderer hele haven. Småbladet elm har helt naturligt en tendens til at danne kork, men den flotteste kork skulle findes i de særlige podede eksemplarer og flottest på de ældste træer.
Du kan læse meget mere om mine haver og om særlige træer, buske og blomster ved at klikke her.
Næste eventyragtigt....
skønt træ du har der
Posted by: Solrun Koivuneva | November 09, 2010 at 07:07 AM
Sikke spændende træ :)
Posted by: Pernille | November 09, 2010 at 09:48 AM
Jeg synes det er fantastisk at I har fundet en eventyragtig plet midt i Holstebro. Og jeg har aldrig set sådan et træ før, så blev jeg lidt klogere i dag også :-)
Posted by: Lene | November 09, 2010 at 06:52 PM
Kære Solrun. Ja det ligner fuldstændigt et træ med rødder i eventyrlig jord, også selvom det står lidt klemt.
Kære Pernille. Det er den slags gaver man får af sin nye have. På den måde er det ikke så galt at flytte hele tiden.
Kære Lene. Ja haven er helt vidunderlig og faktisk den eneste have vi så som var det mindste spændende. Mange mennesker kan ikke se skønheden i sådan en gammel have, f.eks. havde jeg en af naboerne inde og hun fortalte at de havde ryddet hele deres have for ligesom at starte på en frisk. Nu vidste hun så godt nok ikke hvad de skulle plante... og sådan tror jeg ofte det går.
Posted by: Marina | November 10, 2010 at 10:19 AM