Ideen fik jeg fra islanske Vala som jeg er så heldig at kende via Badut. Vala skrev og fortalte om en fødselsdagskage med skjult skat og jeg kunne straks se for mig at det var den perfekte ide til en sørøverfødselsdag.
Af kage lavede jeg to øer på et blankt sølvpapirshav. Den ene ø var skatteøen hvor to pirater sloges over et rødt kryds. Da vi skar hul netop dér opdagede vi til sørøvernes fryd at der lå en gemt skat begravet.
Lidt mere om kagen:
Skatten er ægte sørøverringe som jeg fandt i H&M. De ligger i en mellemstor tændstikæske som jeg har beklædt med sølvpapir. Ovenpå lagde jeg en grim edderkop.
Kagerne er lavet af to store portioner muffinsdej. Den ene var med chokolade, den anden med banan og æble. Skatteøen er bagt i en form hvor der i forvejen var hul i midten. Hvis man ikke har det kan man bare skære et hul efter at kagen er bagt. Den ekstra kage kan bruges et andet sted. Jeg har også bagt i et par små muffinsforme. Det er den ene af dem der dækker hullet over skatten. Der skal ret meget kage til for at lave en god temakage og så må man se stort på at der faktisk er for meget til antalet af fødselsdagsgæster. (Eventuelt har man aftensmad til de næste par dage….)
Kagerne er med vilje flænset og dynget op i bunker sådan at de skal ligne klipper. De er smurt ind i en blanding af glasur og drysset med knuste kiks så det ligner grus og sand.
Sikke en fantastisk ide...det kunne jeg godt tænke mig at bruge til min yngstes fødselsdag om lang tid
Posted by: Solrun Koivuneva | November 27, 2010 at 01:53 PM
Kære Solrun. Det er sådan en god ide Vala gav mig der. Måske er det en af de sjoveste kager jeg nogensinde har lavet til en fødselsdag selvom jeg ellers ofte har lavet alt muligt sjov. Jeg håber vi får lov at se billeder af jeres kage.
Posted by: Marina | December 01, 2010 at 09:20 AM