Sammen med børnehaven mødte min yngste for nylligt den sprællevende julemand ude i skoven og han fortalte at han ikke havde gaver til dem nu, men at han ville komme med dem om morgen den dag det var juleaften.
Siden har min yngste planlagt hvordan der skulle gøres fint klar til julemanden med mælk og småkager og naturligvis også et juleæble, for hun elsker selv æbler og mon dog så ikke julemanden også ville blive glad for det?
Og sandelig se: I nat er julemanden kravlet ned gennem skorstenen og ud gennem brændeovnen (!!!!). Han har drukket al mælken, spist småkagerne og efterladt et æbleskrog og nok så vigtigt: en hel sæk fuld af gaver til alle dem der skal holde jul i vores hus, inclusiv hunden og katten. Et fint magisk drys af glimmer kan man også finde og der er julechokolademænd og julepynt til træet.
Se så er det jo lige før også vi voksne må tro på julemanden....
Comments