Disse julepyntede urtepotter lavede to af de kreative kanaljer i fritidshjemmet for et par år siden og det er en rigtig fin idé til en hjemmelavet julegave også for mindre børn.
Først males urtepotterne. Når de er tørre smøres de ind i et tykt lag decoupagelim og pyntes med de valgte ting i papir. Her er der klippet i julepapir, men børnetegninger er også oplagte. Urtepotten tørre igen og når den er tør giver man den endnu en gang decoupagelim der virker som forseglende lak.
Decoupagelim er nemt at arbejde med og tørre klart op, derfor er resultatet næsten altid flot. Decoupage kan naturligvis også bruges til at dekorerer alle mulige andre ting som man kunne have lyst til at forærer væk.
I urtepotterne står der en lille flok fugle af Jette Frölich og blomster lavet af det tynde ståltråd der kaldes bindegarn. De fine blomster er lette at lave selv. Klik her for anvisninger.
Hvis du vil se flere ideer til hjemmelavede gaver kan du klikke her.
Hjertelige julehilsner fra Norge og Åshild.
Posted by: Bestemors hage | December 23, 2010 at 04:55 PM