Når vintergrå er den korte dag,
da er natten så stor under stjernernes tag.
Når vinterbleg er din kolde kind,
er i stuerne solkuglens ild båret ind.
|: Og hver en tid er den bedste på sin egen måde,
alting skifter, og tiden går i ring :|
Mens jorden nu er helt kold og hård,
er den hi for det frø, der vil spire i år.
Når spiren vokser, og blomsten dør,
kan det hele begynde, hvor det sluttede før.
|: Og hver en tid er den bedste på sin egen måde,
alting skifter, og tiden går i ring :|
Mens solen ruller på himlens vej,
vil den tænde en fakkel for dig og for mig.
Og pas din ild, så den brænder smukt.
Du skal vide, at det jo er NU den bliver brugt.
|: Og hver en tid er den bedste på sin egen måde,
alting skifter, og tiden går i ring :|
Tekst: Misja Keiding 1982. Mel: Trad. Engelska fra Skåne.
Jeg fandt sangen lige her hvor du også kan høre melodien.
(Billederne er fra arkiverne. Jeg synes bare de passede så fint til solhverv)
Vidunderlige digt.
Posted by: Tom | November 11, 2011 at 05:17 PM