I dag er vinterferie så selvfølgelig som isen på skøjtesøen eller mobilen i baglommen. Noget man regner med at kommunen sørger for og som et hvert skolebarn da bare skal ha´.
Og selvfølgelig skal børnene da have vinterferie, som de har haft det overalt i landet siden begyndelsen af 1990'erne. Før det var det ikke alle kommuner der havde indført vinterferien, selvom ideen om at give børnene vinterferie stammer tilbage fra 1970erne.
Vinterferien er en bekvemmelighedsferie, indført af frustrede skoleledernere der helst ville have børn i klasselokalerne når klokken ringede ind til undervisning. Om vinteren kunne det knibe, fordi flere og flere i 1970'erne begyndte at tage deres børn ud af skolen for at rejse på skiferie. For at få orden på rejseriet samlede man nogle andre skolefridage og smækkede dem sammen til en ferieuge hvor børn og forældre med god samvittighed kunne bytte bøger ud med bjerge.
Og det var jo fint nok, selvom rejseriet efterhånden har bredt sig til andre verdensdele og andre uger end lige den syvende, der ellers er den "rigtige" vinterferie uge. Nogen kommuner forsøger sig med at placerer vinterferien i uge 6 eller uge 8 og andre laver forsøg med rullende vinterferie hvor forældre og børn selv kan vælge hvilken af de tre uger de vil holde fri, men det er ikke mit indtryk at noget af det rigtigt holder børnene hjemme i klasselokalerne.
Vinterferien er tænkt som en rejseferie, men de fleste bliver hjemme i Danmark og derfor bugner landet i vinterferien med hyggelige tilbud for vinterferierne børnefamilier.
Her hos Sjov for børn kan man hurtigt få et overblik over arrangementer i hele landet. Her finder man tilbud i København, der vel har landets allerbedste og her er der vinterferie tilbud i Århus.
I vores familie skal børnene og jeg også ud og vifte lidt med ørene under vinterhatten, vi skal besøge familien og får lige om lidt besøg af vores sønderjyske yndlingsfætter. Alt i alt håber jeg på en hyggelig afslappet lille ferie med en god blanding af oplevelser og opladning.
På Badut vil vi ugen igennem komme med nogle forslag til ting man kan hygge sig helt uorganiseret med derhjemme for uanset hvor meget skønt man oplever er det også dejligt bare at have slapperdage hvor man tusser rundt i pyjamas og hygger sig med meget lidt.
--------------------------------------------
Oplysningerne om vinterferien stammer delvis fra Undervisningsministeriet.
Billedet er fra sidste vinterferie hvor ungerne kælkede i alt hvad de kunne hitte af sandkasser, grydelåg og tagplader. Dét var vinterferie! Hvad er vinterferie for dig?
Så deilig med vinterferie :-) Her i Bergen må vi vente enda 2 uker før vår vinterferie starter, men da bærer det til fjells. Vi kommer til å tilbringe hele vinterferien på hytten, og jeg gleder meg. Der er det kun stillhet og ro. Vel, kanskje ikke mer stille enn hva 3 barn kan lage... :-) Men, vi skal kose oss :-)
Ha en flott vinterferie!
Posted by: Hege | February 14, 2011 at 10:24 AM
Hej Badut
Det lyder som en dejlig måde du holder vinterferie på. Den eneste forandring i min hverdag er at min datter har vinterferie og min mand tager 3 fridage i denne uge. Her skal ryddes op i kælderen og formentlig males i vores trappeområde til 1. sal.
Rigtig god uge til dig og dine
kh Lone.g
Posted by: Lone.g | February 14, 2011 at 01:03 PM
Kos dere masse!!!
Klem fra Carina
Posted by: Carina @ lekenhverdag.com | February 14, 2011 at 07:17 PM
Vinterferie for mig er uge 8, hvor mine englændere er hos mig hele ugen :-)
Jeg ser frem til gode ideer fra dig... jeg er lidt tom, hvis vejret bliver så koldt, som de lover - så kan vi i hvert fald ikke være ude.
Men pyjamasdage er i meget høj kurs hos børnebørnene - især efter, at Anna er begyndt at gå i skole.
Jeg vil ønske jer alle en rigtig god vinterferie :-)
Posted by: Ellen | February 14, 2011 at 10:50 PM
Kære Hege: det lyder som ÆGTE vinterferie, så det er værd at vente på, ikke.
Kære Lone. Ja vinterferien er nok først og fremmest en stor ting for os der har mindre børn. Min mand har detsværre også en del at se til for det er hyggeligst hvis alle har fri synes jeg.
Kram til dig søde Carina.
Kære Ellen. Å hvor det bliver hyggeligt med besøg af de dejlige englændere. Vi må se hvad det bliver for ideer for jeg er stadigt syg og har et hus fuld af børn der skal holdes glade...
Posted by: Marina | February 16, 2011 at 08:52 AM
Vinduer Online, landets største og bedste oversigt ved udskiftning af vinduer, tilbyder oversigt over mange forskellige typer, hvis det er udskiftning af vinduer der står for tur. Prisbillig og billige vinduer.
Posted by: nye vinduer | September 13, 2011 at 01:22 PM