Jeg elsker, elsker, elsker våriris, også selvom de små iris ikke ganske trives i danske haver. Våde forår og knastørre sommere vil skønhederne have og med mindre man virkelig gør sig umage med dræn og placering er det ikke forhold vi kan eftergøre.
I haven elsker jeg allermest den smukke Harmony, der efter sigende også er den nemmeste at få held med. Katharine Hodgkin som jeg her har købt i Kvikly er vanskeligere at få til at trives i haven, men er helt bedårende når den fregnet står og rækker iristunge i min stue. Selvfølgelig kommer også disse våriris ud i haven når de er afblomstret og så må vi jo se om de vil trives derude.
Hvor ER de bare søde! Jeg blir' jo helt i forårshumør nu og må helt sikkert en tur i Kvickly imorgen for at se, om de stadig har nogle :-)
Posted by: Anita | February 07, 2011 at 02:31 PM
Det var dog en helt bedårende iris, den der!
Posted by: Julia Hausfrau | February 07, 2011 at 05:01 PM
Kære Anita, kære Julia. Jeg er helt betaget af de smukke, smukke våriris. Når man køber dem skal man huske at tage dem der ikke er sprunget ud for ellers er det en kort fornøjelse derhjemme.
Posted by: Marina | February 08, 2011 at 11:04 AM
Jeg har netop jublende og halvfrossen ravet rundt ude på terrassen og tømt krukker for afdøde tagethes-rester og fyldt dem med iris-, perlehyacint- og tulipanløg. Det er til at blive glad af! Men dine iris er da for frække! Helt nye for mig, jeg må finde dem på Nørrebro..
Posted by: Dorte | February 09, 2011 at 06:41 PM
Kære Dorte. Å hvor det lyder hyggeligt. Endnu har jeg slet ikke været omkring de udendørs krukker men jeg glæder mig helt vildt til at gå i gang snarest. Jeg er sikker på at de fine våriris også findes til køb på Nørrebro. Husk at de ikke må være udsprugne nåt du køber dem.
Posted by: Marina | February 11, 2011 at 10:17 AM