Årets første påskepynt på Badut er disse bitte små reder som du let selv kan lave.
Mine er lavet i en størrelse så de lige passer ned i mokkakopperne fra genbrug og jeg synes de er blevet lige præcis så nuttede og romantiske som jeg drømte de ville blive da jeg cyklede forbi lærkeknopperne og fik lyst til at lave en lille gruppe reder.
Til hver rede har jeg brugt lidt friske birkekviste og en lille stump bark med mos. Jeg har bundet dem sammen med smykketråd, fordi jeg har brugt alt min bindegarn, men jeg kan faktisk godt lide det lille glimt det giver på kanten.
Først bandt jeg én ring af birkekviste ved at sno den om tre fingre og herefter snøre den let sammen. Så bandt jeg en mindre ring af birkekviste ved at sno kvisten om to fingre og den lille ring snørede jeg fast til den større ring. Så satte jeg det lille barkstykke fast i bunden af reden og til sidst pyntede jeg med dun fra min have, gæslinger og lærkekviste i knop. Hver rede tog mindre end fem minutter at binde.
Jeg tænker mig at de små reder også vil se søde ud som bordpynt, eventuelt som her kombineret med andre kopper med små forårsløg i blomst.
Med fare for at gentage mig selv: Hvor er du bare fantastisk til at komme på kreative ideer - og give dem videre.
De reder er da bare bedårende - og vil sikkert også se søde ud med spiselige påskeæg - så længe pynten så holder ;)
Tusind tak for idéen. Jeg tager min grensaks med, når jeg går på jagt efter påskepynt.
~ Karina
Posted by: Frau Putz | March 30, 2011 at 02:13 PM
hvor er de bare søde de der reder gid jeg havde tiden til at lave noget så fint :)
Posted by: Helle | March 30, 2011 at 02:45 PM
Kære Karina. Hvor gør du mig glad med sådan en kommentar. Hvis ikke der af og til var nogen der skrev den slags kærlige hilsner tror jeg slet ikke jeg ville orke at blogge.
Rederne her er et nyt tvist på en gammel påske klassiker og jeg kom faktisk først på ideen da jeg i morges med min datter cyklede forbi lærkegrenene og så at de havde bittesmå bedårende lysegrønne knopper. Da jeg havde afleveret barnet og var på vej den anden vej tog jeg lige et par kviste med mig og et stykke mosbegroet bark der lå i skovbunden. Og så var ideen der bare. For jeg er stadigt vild med mine små mokkakopper og håber på at finde på noget nyt at bruge dem til hver måned.
Posted by: Marina | March 30, 2011 at 03:24 PM
Kære Helle. Lige præcis denne ide tager så godt som ingen tid, det tog mig meget længere tid at fotografere rederne end at lave dem. Forårskram.
Posted by: Marina | March 30, 2011 at 03:29 PM
your pics are beautiful !
thank you for your comments on my blog.
merci !
bizzzzzzzzzzzzzzz
Posted by: celine | March 30, 2011 at 04:24 PM
Thanks Celine. I really love many of your spring ideas.
Posted by: Marina | March 30, 2011 at 05:03 PM
Hvor er de smukke;) SÅ smukke...god idé ;)
Knus og kram herfra
Posted by: Silla | March 30, 2011 at 05:17 PM
De er godt nok søde! Jeg har fået sådan en lyst til at pynte op til påske i år, men har ikke helt vidst hvordan og hvorledes. Her er en rigtig god start - så tak for den! Jeg tror, det ku' bli' noget med et fad med en rede, nogle æg og et lys på.... Tak skal du ha'!
Posted by: Anne Thompson | March 30, 2011 at 06:43 PM
Mange tak Silla. Jeg tror magien kommer fra mokkakopperne. Alt hvad jeg putter i dem får sådan et skær af eventyr synes jeg.
Kære Anne. Det lyder virkeligt fint. I år falder påsken så sent og jeg har altså ikke lyst til påskegulekyllinger endnu men jeg vil gerne have forårspynt og derfor leger jeg lidt med et poetisk påsketema. Sjovt nok tænkte jeg på at give de små reder i kopperne selvskab af nogle lys i mokkakopperne, men jeg havde ikke rigtigt tid til at lave dem.
Posted by: Marina | March 30, 2011 at 08:09 PM
Jeg er helt vild med sådan noget naturpynt. Den rede er da helt fantastisk og sød. :)
Posted by: Den glade bondepige | March 30, 2011 at 09:49 PM
Kære glade bondepige. Ja det er nemlig både billigt, smukt og nemt med naturpynt. Mos og pyntegrene er fra skoven, birkekviste og dun er fra haven og det hele tog knap et kvarter. Det kan da ikke være nemmere.
Posted by: Marina | March 30, 2011 at 09:58 PM
Ih, det ser da helt fortryllende ud - dejlig inspiration :-)
Posted by: Staudefeen | March 31, 2011 at 10:38 AM
sikke en lækker blog du har! Du har meldt dig som fastlæser på min gamle blog, og ville da lige komme forbi og se hvad du var for en....og så er du en go en :D
Her skal jeg da kigge med igen.
Kom forresten forbi min nye blog, den gamle bliver snart lukket :)
se her: www.kundikkedarer.blogspot.com
Kh Sarah (Tidligere Dandy)
Posted by: Sarah | March 31, 2011 at 11:15 AM
Hej
Hvor er det skønt med alle de kreative ideer der kommer på din blog ;)
Projekt rede er jo lige til at gå til sammen med børnene og skønt at kunne finde materialerne i naturen..
Mange hilsener Karina
Posted by: Karina Carlsen (lindelyst) | March 31, 2011 at 12:10 PM
Kære Sarah. TAK. Det er da dejligt at være en go' en. Det gør glad på en regnvejrsdag. Jeg har slettet den ene af dine to gentagede kommentarer, håber det er ok?
Kære Karina. TAK. Nu var jeg så ivrig at jeg kom til at lave de små reder selv, men de er netop tænkt som sådan et lille nemt projekt man kan lave sammen med børnene. Desuden synes jeg det er en bonus at man kan tage på en lille skovtur og finde matrialer selvom det nu slet ikke er nødvendigt hvis man har en have hvor man vil kunne finde alt hvad der er brug for. Forårskram.
P.s.: Jeg har lige brugt det du skrev om sommerfuglene i en anden sammenhæng. TAK.
Posted by: Marina | March 31, 2011 at 12:33 PM
Kære Staudefe. Je glemte helt dig. Undskyld. Tak for roserne. Jeg tror også de små reder ville se yndige ud med martsvioler i stedet for mos og æg.
Posted by: Marina | March 31, 2011 at 12:40 PM
Nå ja, det var da en god idé :-)
Posted by: Staudefeen | March 31, 2011 at 12:46 PM
Hej Marina
Rederne er så fine jeg må se om en af vores naboer kunne tænke sig at donere et par næste gang vi skal ud og gå :-). Din have er godt nok også bare skøn - vores er nærmest bare en stor græsplæne og jeg drømmer om lidt mere eventyr/kroge a la din :-) Men desværre er mine fingre ikke så grønne...endnu :-)
Fortsat god aften og tak for påskeinspirationen.
Posted by: Westmose | March 31, 2011 at 05:59 PM
Kære Stadefeen. Jeg er helt sikker på at det vil se bedårene ud "bundløse" med en lille potte eller kop med martsvioler og så en lille rede på toppen. God weekend til dig. Jeg glæder mig til at se flere yndigheder på din blog.
Kære Westmose. Jeg er sikker på at ingen vil savne de par birkekviste som skal bruges til en rede. Birketræer smider iøvrigt konstant grene fra sig og dem er der ihvertfald slet ingen der savner. Den første rede jeg lavede bandt jeg af nedfaldsgrene og det gik fint, det er bare lide nemmere med friske kviste.
Med hensyn til haven kan man jo ikke nå alting på samme tid og du når så utroligt meget andet. Det med haven kommer helt sikkert en dag når børnene er blevet lidt større. Store weekendkram til dig.
Posted by: Marina | April 01, 2011 at 09:33 AM
F A N T A S T I S K!!!!!! Jeg trodde dette er den fineste påskepynten jeg noen gang har sett!!!
Klem fra Carina
Posted by: Carina @ lekenhverdag.com | April 08, 2011 at 08:50 PM
Kære Carina. TAK for en dejlig komentar, og så fra dig der er så dygtig til indretning og farver.
Posted by: Marina | April 11, 2011 at 02:31 PM