"Verden giver aldrig mening hele vejen rundt. Nogle gange er det næsten ikke til at bære."
Ordene er Annes og hun skrev dem som kommentar til indlægget neden for. Og ja det er netop sådan det er.
For verden giver aldrig rigtig klokkeklar mening. Der er altid sult og ondskab og overgreb og ubalance. Alligevel blogger jeg og mange som mig om det lyse. Ikke fordi vi ikke kender mørket, men fordi vi med vores blogs vælger at fortælle den lyse historie. At skabe solskin, også på de dage hvor de sorte trolde helst vil fylde det hele. Og verden får aldrig for meget solskin. Aldrig.
Der er dem er mener at man skal fortælle hele historien hvis man vil blogge med udgangspunkt i sit liv. At det bliver candiflosklistret hvis man kun deler de lykkelige stunder og at der vil være mange, der tror at verden er skruet sammen af sukker, fordi de ser det på blogs. Jeg er ikke enig. Jeg tror de fleste mennesker udemærket ved at livet ikke er som et lyserødt indlæg i Boligliv eller som skildret på de blogs hvor der aldrig er rod i hjørnerne. Og herregud da, hvad er vasketøj i bunker og deller på lårene mod denne verdens virkelige katastrofer? Og skal vi så også have det med for at male det sande billed?
Badut er en solskinsblog, også selvom verden til stadighed brænder i hjørnerne. Dag efter dag vælger jeg glæden og når jeg gør det vokser den i mig og af og til i de mest lykkelige øjeblikke også i de mennesker der læser med. Det er en lille fin ting.
Alligevel sker det at det simplethen bliver for mærkeligt -- for ubærligt -- at skrive om dimserier, påskeharer og pandekager, mens verden brænder. Sådan var det for mig denne gang. På mandag er jeg tilbage. Med solskinsgaranti uanset vejret.
God weekend.
Hej
Kan ikke være mere enig med dig :)
God weekend med forhåbentlig masser af solskin..
Mange hilsener Karina
Posted by: Karina Carlsen (lindelyst) | March 18, 2011 at 08:45 PM
Kære Badut.
Skke et fint indlæg og sandt.
Men verden er både god og ond. I nyhederne hører vi mest om det onde, da det har størst nyhedseffekt. Egentlig sjovt at det hedder nyhed. Jeg mener at ordet egentlig burde være positivt.
Nå men jeg holder meget af din lyse side og kærligheden og medmenneskeligheden fylder heldig vis mest på vægtskålen. Det vælger jeg at tro, ellers havde vi nok ikke været her mere.
Som de sagde i filmen Love actually, se dig omkring i lufthavnen, livet er fuld af kærlighed.
Nå men tak for din dejlige blog og glade sind.
KH Maria
Posted by: maria andreassen | March 18, 2011 at 09:34 PM
Skønt at have dig tilbage! =0) Var lige ved at blive helt bekymret for dig og din familie! Tak for dig!
Posted by: Trine | March 19, 2011 at 12:41 AM
Ja...
...
:-)
Posted by: Lotte Frodighed | March 19, 2011 at 06:44 AM
Der sker jo også det, at når man fokuserer på det positive, så er det det der fanger ens øjne. Nej solen skinner ikke altid, men det handler om at huske de dage, hvor den gør og glemme de dage, hvor jorden vender sig i mod os. Lad os i stedet fokusere på, hvordan vi alle kan hjælpe dem der har behov for at komme videre.
Posted by: Teresa | March 19, 2011 at 07:48 PM
Dejligt indlæg, du har helt ret, Marina. :-)
Posted by: ThinkingSpace | March 19, 2011 at 09:07 PM
Jeg forstår hvad du siger... det er et rigtigt fint indlæg...! :) er enig i det hele, som i ALT det hele... :)
Go solskins søndag, og selvfølgeligt med den glæde du vælger til..!
Posted by: barewunderbar | March 20, 2011 at 03:44 PM
Så fint innlegg, dine ord er så sann, så sann! Men - vi hjelper ingen med å grave oss selv ned i mørket, noen må holde fokus og dermed holde håpet oppe. Derfor er blogging om den lyse siden veldig bra for sjel og sinn.
Ha en fin dag.
Klem
Posted by: Lisbeth | March 21, 2011 at 09:24 AM
Kære Karina: Å tak og hvor var det bare dejligt med en solskins weekend, det var som om benene igen fik jordforbindelse.... Jeg håber også du nød det.
Kære Maria. Mange tak for en meget dejlig kommentar, som hjorde mig rigtig glad. Du har jo ret verden er både god og ond. Problemerne fylder mest i nyhederne og vel også i de flestes arbejdesliv, men verden bliver faktisk bedre for flere med tiden og det er jo en helt fantastisk ting, ikke?
Søde Trine. Vi har nu ikke haft problemer i familien. Det var bare kontrasten der lige pludselig blev for sær...
Kram til dig Lotte. Jeg var helt vild med dit morgenbilled forleden.
Lige netop og helt præcis Teresa og det er netop sådan jeg selv kan bruge min solskinsblog, jeg får blik for solstrålerne og det er en helt fantastisk givende ting.
Kære Rakel. Jeg ved at netop du forstår hvad jeg skriver. Kram.
Kære Lisbeth. Du har helt, helt ret, men lige pludselig kunne jeg bare ikke solskinsblogge. Kender du det?
Posted by: Marina | March 21, 2011 at 11:24 AM
Rigtig fint indlæg! Jeg har været væk fra bloggene et lille stykke tid, fordi min egen verden ikke lod sig forene med tastaturet eller skærmen. Ikke at den ligefrem brændte.
Nogle gange er verden for mærkelig og svær at være i til at det kan lade sig at gøre at beskæftige sig med andre ting. På den anden side er det også nogle gange når skyerne er tungest at solen virker klarest, synes jeg.
Jeg tror, jeg tænker det sådan, at vi skal holde os hele billedet for øje - både de virkelige katastrofer, de små skavanker og de smukke solskinsting. Ellers bliver det naivt eller grusomt. Men for at have kræfter til at håndtere de virkelige katastrofer og at kunne leve med skavankerne, er vi nødt til at beskæftige os med solskinnet.... Tror jeg.
Posted by: Anne Thompson | March 30, 2011 at 06:07 PM