Årets helt store kastanje hit i vores familie er disse flyvende kastanjer med lange festlige dragehaler.
Børnene har leget med de sjove kastanje kaste bolde i timer på græsplænen og har som sædvanligt udviklet masser af alternativer til bare at kaste dem lige ud i luften.
Ideen er tysk hvor de sjove flyvende kastanjer kaldes Wurfkastanien.
De flyvende kastanjer er nemme at lave og større børn kan lave dem selv mens mindre børn nok skal have lidt hjælp med at lave hullet.
Bare bor et hul i den ene ende af en kastanje, f.eks. ved at hamre et søm igennem eller ved at bruge en syl. Træk sømmet ud igen og klip et lille stykke snor som puttes ind gennem hullet (det er en fordel at hjælpe snoren på vej med sømmet eller sylen). Klip nu to meget lange stykker creap papir fold dem midt på og bind dem fast til kastanjen. Creap papiret ser festligt ud og er billigt, men kan også erstattes af lange brede bånd. Gør man det er de flyvende kastanjer mere velegnede til at lege gribe lege.
Forslag til lege med de flyvene kastanjer:
1: Bare at kaste med kastnjerne er sjovt. De siger en sjov lyd når de flyver gennem luften og det ser festligt ud med de farvede haler.
2: Kast med flere flyvene kastanjer på en gang og prøv at se om du kan få dem til at flyve samlet.
3: Brug de flyvene kastanjer til præcisionskastning. Kast efter en ring der er hængt op i et træ, efter en spand på græsplænen eller lignene. Hvis I er avangsrede kan I lave et system hvor der er forskellige point efter hvor kastanjen rammer.
4: Kast og grib med de flyvene kastanjer. Alene kan man nogen gange nå at gribe de kastanjer man har kastet fordi de lange haler bremser kastanjens fart. Det er endnu sjovere at kaste til hinanden.
5: Fjol med kastanjerne. Mine unger har brugt dem til paryk og haft sjov med at lave flotte mønstre i luften.
Finder du på endnu flere lege med de flyvene kastanjer vil jeg blive rigtig glad for en kommentar herunder.
Klikker du her finder du endnu flere sjove kastanje ideer.
Klik her for flere efterårsideer og her for flere forslag til hjemmelavet legetøj.
Sjov og god idé.
Posted by: Diy-se-her-hvordan | September 29, 2011 at 06:36 PM
Sikke en både fin og sjov ide, den kunne jeg godt tænke mig at brygge videre på! Og så et forsinket tillykke med det nye kamera, det er bare fedt ikk´, at ha noget kram der bare fungere - og smukke billeder det kan du lave, for det er jo absolut ikke kun teknikker der gør det :0)
Dejlig weekend til dig og dine - Kh Karen Marie
Posted by: Karen Marie | September 30, 2011 at 06:01 PM
Å for en fin ide. Flotte bilder!! :)
Posted by: Inger-Lise | September 30, 2011 at 11:39 PM
Kære DIY.... . De har haft så meget sjov med de flyvende kastanjer. Af alle de rigtigt mange kastanje ideer vi i år har været igennem er dette måske den de har været allergladest for.
Kære Karen Marie. Hvor blev jeg glad for din hilsen. Og ja jeg er helt vild med mit nye kamera også selvom det er lidt af en udfordring at fotograferer med fast objektiv hele tiden. Tilgengæld kan jeg godt se at jeg lærer en hel masse af det. Kastanjerne er fantastisk sjove. Hvis du hitter på nye varianter vil jeg meget gerne høre om dine ideer.
Kære Inger-Lise. TAK. Vi synes også at det er sådan en god kastanje ide og netop derfor måtte vi dele den med jer.
Posted by: Marina | October 02, 2011 at 06:02 PM
Dét var da en herlig idé! Og hvor ser de flotte ud, når de bliver smidt op i luften. Den idé vil jeg gemme, til Samuel opdager herligheden ved de store kastanje-træer vi har! (Indtil videre kigger han på dem, samler dem op og putter i hans cykel-trailer. Anden interesse kan han ikke hive frem endnu.)
Posted by: Anne Thompson | October 03, 2011 at 07:52 PM
Kære Anne. Det er en rigtig sjov kastanje ide, måske den sjoveste vi har leget med i år og jeg tror også Samuel vil holde af dem når han bliver lidt større. Og der er jo tid nok til at udvikle sin kastanje interesse det skal slet ikke forceres men bare nydes lige der hvor han er lige nu.
Posted by: Marina | October 05, 2011 at 09:26 PM
Super ide. Den vil jeg afprøve til vores familjespejd. tak for info.
Posted by: Jens | October 14, 2012 at 02:49 PM
Sæt snor i og brug dem som POI, se evt introvideo her: https://www.youtube.com/watch?v=JwdbViw28RE
Posted by: Chris KM | September 18, 2014 at 11:12 AM
Kære Jens
Du er velkommen.Jeg håber kastanje ideen var et hit til jeres spejdermøde.
Posted by: Marina | September 18, 2014 at 04:22 PM
Kære Chris
Det er jo en sjov ide lidt ala det min datter gør på billederne herover men selvfølgeligt lidt anderledes fordi der er snor i kastanjen.
Posted by: Marina | September 18, 2014 at 04:23 PM