Lav en nem dekoration af efterårets flotte blade.
Bladene deles i to nogenlunde lige store bunker og trækkes på bindegarn (det tynde ståltråd, der bruges til at binde kranse med). Når den ene bunke blade er brugt laves der en lille midterdekoration (her af ægte kastanje og rosenblade) og så bruges den anden halvdel af bladene. Husk at vende hvert sæt blade med forsiden mod midterdekorationen. Vupti, op og hænge et fint sted udendørs.
Hele efterårferien har Badut bragt sjove ideer til ting man kan lave i ferien. Dette er den sidste for i år. Klik her for at læse alle de andre forslag.
God hverdag i morgen.
Sikke en fin dekoration...tak for ideen!
Posted by: KirstenK | October 23, 2011 at 07:19 PM
Bliver helt inspireret og har kigget efter blade i min egen have..men skal vist på en lille skovtur..
Kan godt lide det enkle i den..
Også god hverdag til dig :)
Posted by: Karina Carlsen (lindelyst) | October 23, 2011 at 07:33 PM
SÅ smukt :)
Posted by: Djohanne | October 23, 2011 at 10:23 PM
Kære Kirsten. Tak. Det er virkeligt nemt, faktisk er det en børneide som du let kunne bruge. Farverne holder jo ikke så længe men den lille krans er så nem at lave og så fin mens det varer.
Kære Karina. Man kan nærmest bare tage hvad man har så længe bladene bare har størrelse nok til at stikke hul i selvfølgelig. Kransen er også sød bare med en enkelt slags blade. Men igen. den holder ikke farverne så længe.
Kære Hanne. Jeg holder faktisk så meget af den lille simple ide. Også rigtigt fint som bordpynt hvis man laver dem samme dag.
Posted by: Marina | October 24, 2011 at 10:31 AM