I dag sidder Anna og jeg og hygger med en gammel kastanje ide som vel alle har hygget sig med i skolen eller børnehaven.
Hun laver kastanjeedderkopper med otte ben (også selvom hun kalder dem ufoer) mens jeg holder mere af kastanjestjernerne med fem ben.
Hun laver edderkopperne af garn, mens jeg har fundet noget farvet hampreb inde på værkstedet. Det ville også have været flot med den neonfarvede muresnor, men den kunne jeg ikke lige hitte.
Faktisk havde vi helt sprunget denne gamle kastanje klassiker over i vores kastanje feber, men så fik jeg en mail fra en amrikansk læser, der ikke kunne huske hvordan man lavede kastanjeedderkopperne og så skulle jeg jo lige selv prøve.Og tænk ikke om jeg kunne huske det. Alle mine forsøg blev sådan en klump rod, selvom jeg vævede det bedste jeg havde lært.
Triket er selvfølgelig at man ikke skal væve, men derimod sno og for at jeg nu ikke selv når at glemme det inden næste år har jeg vist hvordan man gør lige her.
Skøn idé, Marina - det må jeg prøve sammen med mit 6-årige barnebarn Bella! Hun vil elske at lave sådan en edderkop.
Det er nogle dejlige billeder, du har taget :-)
Posted by: Madame | October 09, 2011 at 07:27 PM
Ælsker kastanie-syslerier. Hvbis du har lyst, kan du tjekke min blog "barbarassyslerier", der har jeg lagt billeder ind af flere dyr.
Posted by: Barbara | October 09, 2011 at 10:54 PM
Kære Gitte. Kastanje edderkopper er en efterårsklassiker. Jeg kan stadigt huske at vi lavede dem da jeg var barn og alle mine børn har lavet kastanje edderkopper i børnehaven. Sjovt nok var der bare ikke en eneste af os der kunne huske hvordan det nu var de skulle laves og det tog mig faktisk et par forsøg før jeg indså at det med at væve mellem tændstikkerne var forkert.
Kære Barbara. Ih sikke fine kastanjedyr I har lavet. Vi har også lavet masser af kastanjedyr i år jeg får em bare ikke rigtigt fotograferet før de er skrumpet ind og det gør kastanje dyr jo detsværre ret hurtigt. Snart må jeg tage mig sammen og få foreviget en dags produktion før kastanje sæsonen er ovre.
Posted by: Marina | October 10, 2011 at 09:53 AM